Af Kirsten Damgaard, psykolog og sexolog
Overalt i Danmark oplever man jævnligt, at muslimer har andre værdier end øvrige etniske grupper. Det gælder blandt andet kønnenes ligestilling, familieliv og synet på seksualitet. Det skaber bekymring, fordi der rent faktisk foregår en del ubehagelige ”seksuelle kultursammenstød ”
I og med at vi ikke oplever andre etniske minoriteter, der som gruppe betragtet udfordrer det vestlige billede af seksualitet vil denne artikel mest omhandle muslimske unge. Lad det være sagt med det samme, der findes ikke nogen stor forkromet undersøgelse, der fortæller alt om unge muslimer og seksualitet, som man kunne ønske at vide.
Menneskesynet, og dermed synet på seksualitet er en af de hjørnestene der adskiller dansk og muslimsk kultur. Muslimsk kultur kønsliggør livsområder som vi ikke er vant til. Vi mærker det i seksuelt relateret kriminalitet som fx æresmord på kvinder, de mange gruppevoldtægter og seksuelle krænkelser begået af muslimske mænd mod danske etniske kvinder og indvandrerdrenges overfald på bøsser. Sideløbende oplever vi den importerede patriarkalske struktur og kønsadskillelsen, der besværliggør dagligdagen og uligestiller mennesker. Og vi ”kulturberiges” med sexistiske udtryk fra indvandrernes oprindelseslande . Voldtægt på mænd og af mænd som straf, et andet import-fænomen fra den muslimske kulturkreds, og det foregår også udenfor fængslerne.
Seksualiteten er personligheden
Nu er seksualitet ikke et behov på linie med mad og søvn , og ej heller en behagelig kropslig udfoldelse ligesom sport og dans. Næ ,det er noget helt specielt fordi det hænger sammen med artens overlevelse. Måden man ”gør det ” på og hvem man gør det med formes godt nok af kultur, men sex er ikke ligesom søvn og mad et behov, der giver katastrofale konsekvenser, hvis det ikke opfyldes. Ser man bort fra slægtens videreførelse står tre store områder tilbage hvor sex spiller en rolle : Sex virker som trøst og glædesbringer ,sex reducerer stress, og endelig forstærker sex selvværdet. På samme tid er seksualitet også noget inde i hovedet på den enkelte, fordi den udvikles sideløbende og i kombination med personligheden. Personlighed og seksualitet er som sider af en mønt – den ene findes ikke uden den anden. Og personlighed hos en voksen er først og fremmest et produkt af en opdragelse i en eller anden kultur. Mennesker kan skifte tøj- og madvaner, men de følelser der er forbundne med seksualiteten er svære at ændre på, selv med terapi. Individer forbliver på mange områder produkter af deres kultur, uanset hvor meget de anstrenger sig for at forandre sig. Om lidt skal jeg forklare, hvad jeg mener med kultur.
Vi er altså på slagmarken for det ofte diskuterede samspil mellem arv og miljø. Men det følgende er psykologer i almindelig enighed om har vidtrækkende betydning for alle børns opvækst, lige meget hvor i verden den foregår. Når det drejer sig om det lille barns udvikling til menneske, er det sådan, at dets familie ,som det er afhængig af, har størst indflydelse på udformningen af personligheden . Det betyder således meget for et barns udvikling til en psykisk sund voksen om det har en stabil familie eller oplever skilsmisse, skiftende opdragere eller adoption. Ligeledes at det opdrages med en blanding af både frihed og lærdom, således at det kan opnå indsigt i egne handlinger og blive så selvstændig og ansvarlig,som der er brug for i kulturen. Det er også vigtigt, at der er en vis sammenhæng mellem de værdier barnet ser og erfarer i familien og i det omgivende samfund for at barnet kan føle sig tryg, og kan begå sig i både samfundets og familiens kulturer. Ikke så få børn oplever kultursammenstød som indvandrer eller barn af uenige skilte forældre. Især for retningen af og nydelsen af seksualiteten betyder det meget, hvorledes forældrene selv finder sig tilpas med deres seksualitet og om de er tilstede som rollemodeller eller måske er døde, ligeglade, udnyttende eller kønsforvirrede .
Kultur
Begrebet kultur i denne artikel skal både forstås med stort K – som fx overbegrebene den vestlige kultur eller den muslimske kulturkreds; og med almindeligt k som i dansk middelklassekultur eller i den muslimske indvandrerkultur i ghettoen og endelig med lille k, forstået som en helt konkret families kultur. Det turde være overflødigt at bemærke, men kultur – i alle dets afskygninger – skabes af mennesker, påvirkes af mennesker – og modsat kravler kulturen ind i mennesket, ind i psyken under opvæksten. Alle der har bevæget sig udenfor Europa har mærket hvordan opfattelsen af det gode og det rigtige varierer ude i verden.
Erfaringer former seksualiteten
For at forstå hvad der overgår en dreng, der vokser op i en kultur med en bestemt forståelse af hvad det vil sige at være MAND, er det vigtigt at vide hvorledes drengens seksuelle udvikling og personlighed er to sider af den samme sag. Og det samme gælder naturligvis for piger. Seksualitetens væsen er både udtryk for og afspejler indtryk på personligheden. Det foregår på den måde at et individs erfaringer med relationer til andre mennesker, personens erfaringer med at få sine behov opfyldt og hans erfaring med at være et kønsvæsen nedfældes i og former hans personlighed gennem opvæksten. Ligesom alle andre, har børn i muslimske familier også en oplevelse af, at det man hører og lærer fra far og mor er det rigtige. Andre normer og forklaringer på fænomener, som de fx gives af pædagoger, opleves afvigende og er ikke ligeså rigtige som dem vi har hjemme, tænker barnet. Så når indvandrerbørn oplever modstridende regler hjemme og ude , så bemærker de selvfølgelig forskellen, og agerer ofte forskelligt i de to sfærer. Men måden at ”gøre dreng ” eller”gøre pige ” på er forbundet med at få anerkendelse som et gyldigt eksemplar af sit køn hos de mest betydende, altså familien. At ”gøre menneske ” og ”gøre dreng ” er tæt forbundne med at blive betragtet som et vellykket medlem i familien. Forældre er stolte, når det lille barn efterligner dem ,og det får ros, når det viser den adfærd kulturen forbinder med sine værdier. Det er derfor først og fremmest i moralopdragelsen i familien at barnets seksualitet formes.
Kvinden i den muslimske optik
Jeg vil her gå ud fra, at læseren i store træk er bekendt med hvorledes danske børn opdrages , og den grad af åbenhed, frisind og vilje til at oplyse, der generelt er tilstede hos danske forældre. Derfor vil jeg gå direkte over til at beskrive menneskesynet og kønssynet hos mange traditionelt indstillede muslimer. De traditionelt indstillede muslimer udgør efter mit skøn mellem halvdelen og 70 % af de herboende muslimer. Her gælder det, at man i langt højere grad anser kønsforskelle for medfødte (biologiske) fremfor at være resultater af valgte opdragelsesmål og opdragelsesformer (sociale). Kvinder anses for at være mere følelsesladede, nærmere naturen i deres væsen, og de anses af mange af de ældre indvandrere for at have større seksuel appetit end mænd. Mænd anses for at være mere rationelle, så derfor skal mænd være ledere af familie, klan og samfund. I dette kønssyn kan en kvinde have svært ved at styre sig selv, hun er i sit væsens og sin biologis vold, og kan friste andre til lystfyldt nydelse hvis/når hun tillades at byde sig til. Derfor skal kvinder pakkes ind, holdes under opsyn og styres. Og selvfølgelig ikke danse, optræde eller sendes til overnatning sammen med sextrængende drenge på lejrskole.
Nydelse er tabu
Masturbation anses for forkasteligt og er forbudt for begge køn. Da muslimer naturligvis ved, at det kan være vanskeligt at holde sig kysk indtil brylluppet, mener en del at fællesbadning for piger, kan være for sensuel en oplevelse til at visse piger kan holde kødets lyster i ave. Derfor må mange store muslimske piger heller ikke bade med andre piger/kvinder fx danske. Fordommen overfor danskerne går jo netop på, at de overhovedet ikke behøver at styre deres seksualitet, men har ret til øjeblikkeligt at kaste sig ud i hvad som helst, der giver velbehag. For muslimer er den seksuelle nydelse en gave fra Allah. Den må dog kun udfoldes i ægteskabet, og nogle unge mænd mener at lysten kan akkumuleres hos kvinden, hvis hun holder sig kysk indtil ægteskabet. Kvinden bliver mere varm og villig hvis hun venter med sex, er tanken.
Piger opdrages i nogen grad til at tilsidesætte egne ønsker og behov. Det er på den baggrund man kan se brødre og fætre – med vold – blande sig i hvad pigerne laver i deres fritid, og hvem de er sammen med. Det er vigtigt at en pige bliver disciplineret, og mange af de forældre jeg har talt med mener ikke, at unge skal være lige i et parforhold. Det anses heller ikke for vigtigt for en kvindes seksualliv, at hun er forelsket, når hun bliver gift. Det er min erfaring, at mange piger således opdrages til at mænd har det sidste ord. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at mange piger er sorgfulde over det oplevelsesfattige liv den traditionelle muslimske familie tillader dem, og den underdanige fremtid der er tiltænkt dem. Bliver en voksen kvinde skilt, er det svært for hende at få en ny partner – hun har for mange fejl, mener landsmænd.
Manden som det rationelle overhoved
Drenge værdsættes i mange familier mere end pigerne, og de opdrages til at ”prinse den”.
Jeg nævnte før, at mænd anses for fødte ledere og tilføjer nu, at det er velset hvis de er virile og pågående i deres anstrengelser for at forsvare familiens ære. Æren afhænger især af hvorledes familiens kvinder opfører sig. En alt for udadvendt, initiativrig og aktiv kvinde anses for en trussel mod æren. Hun er næsten løsagtig, og måske forledes hun til noget seksuelt, dels på grund af sin natur og dels på grund af andre mænds drevenhed. Mændene i familien synes dog at de støtter og assisterer ved at bremse hendes engagementer. Alle familiens mænd har således byrden med at vogte familiens kvinder. Det kommer der mange skænderier og slåskampe ud af blandt mændene, når 2.generations unge holder fester i det etniske miljø. Rigtig mange muslimske mænd, især de unge nytilflyttede, har besiddertrang og føler hurtigt jalousi i forhold til deres forlovede eller kone. Ofte er det ikke så svært at forme sin kone, for manden er tit noget ældre og rigtig mange muslimske kvinder bliver tidligt gift fx mens de studerer. Ægteskabet giver kvinden mulighed for at komme ud af frustrationen ved ikke at have et seksualliv.
Kulturelle kønsforskelle
Generelt i den traditionelle muslimske kultur vil drengen således erfare, at han får først, roses overdrevent og får større gaver. Mens pigen vil erfare at hun anses for næstbedst; og at det er passende at hun servicerer mandkønnet. Drenge må være langt væk fra hjemmet i længere tid, og de må eksperimentere mere, ligesom de som små gerne må vise underlivet, og ofte gerne have kærester, når de bliver større. Det er alle disse forhold der inde i hovedet tegner billedet af, hvordan det er rigtigt og godt at opføre sig og reagere. Muslimske drenge vil derfor i endnu mindre grad end danske drenge bryde sig om at være ligestillet med piger. I rollespil hader de at spille pige – det er en nedgradering at være pige. Pigerne lærer derimod i opdragelsen, at det er bedst at være dreng, at kvinders behov kommer i anden række, at voksne bliver gladere når en dreng fødes, og at drenge gives ret til at bestemme over piger i en vis udstrækning. Disse erfaringer præger både seksualiteten og karakteren, og forvaltningen af seksualiteten er derfor et udtryk for personens brede og mangeartede erfaringer. Jeg har ydermere erfaret at muslimske piger er bedre end danske piger til at forvalte deres vrede og skuffelse. Modsat har drengene kort lunte og giver op hurtigere end danske drenge og placerer gerne skylden hos andre. Samtidig har drenge lært hjemmefra, at det er i orden at blive meget vrede og til tider vise vreden helt hæmningsløst. ”Prinserne ” i disse miljøer opdrages også til at være dårlige tabere, og indrømmer sjældent skyld og fejl. Drengene har i langt mindre grad end pigerne lært at styre sig selv, og det får stor indflydelse på indvandrernes kærligheds- og seksuelle relationer.
Det seksuelle kulturmøde
Det er udfra ovenstående forståelse af hvorledes kultur og opdragelse spiller sammen med formningen af den unge mands og den unge kvindes opfattelser og følelser på det seksuelle område,
at man skal læse nedenstående. Oplysningerne stammer hovedsagelig fra en mindre undersøgelse udført i 1999- 2000 i Hovedstadsområdet, hvor jeg tog nogle ”stikprøver” på holdninger via interview med forskellige grupper af unge på 15-28 år født i Danmark og opdraget i muslimske hjem. Jeg refererer her mest til deres oplevelser af forskelle indenfor den muslimske kategori og til holdninger kønnene imellem.
Jeg fandt ud af, at de interviewede mænd vedligeholder uligheden i normer for henholdsvis muslimske mænds og muslimske kvinders seksuelle adfærd. Det gælder uanset gruppering som fx ”vild drenge” eller ”almindelig drenge ”, og både på tværs af forældres oprindelsesland og eget uddannelsesniveau.
De voksne interviewede mænd udtaler også en bred accept af, at mænd gerne må have udenomsægteskabelige forhold, men kvinder ikke bør .
Drenge og mænd bryder sig ikke om at piger og kvinder fra egen etnisk gruppe
er frie til at gøre hvad de har lyst til. Pigerne må fx ikke være ligeså hæmningsløse og lystsøgende som drenge er til fester. Og de seksuelt erfarne mænd prøver at sikre sig, at deres kommende kone er jomfru.
Det viste sig også at mænd accepterer andre mænds ejendomsret til en kvindes seksualitet, og at mænd jævnt hen accepterer jalousi eller vrede, når ”ophavsmanden” føler sig krænket.
Hverken drenge eller mænd i de forskellige grupperinger har generelt tillid til eller stoler generelt på kvinder, lige meget om de er fra egen etnisk gruppe eller er danske.
Mænd lever i langt mindre grad end kvinder dobbeltliv, for de behøver ikke så ofte at skjule, at de har et seksualliv, har kærester og nogle gange hemmeligholder de heller ikke deres utroskab overfor en kone.
Drenge oplever generelt ”tørklædepiger” som næsten aseksuelle, hvorimod danske piger ses som nogle, der kan have seksuelle lyster og vil udleve dem. Mange mænd forestiller sig derimod, at jævnaldrende muslimske kvinder har mere lyst end de selv, en lyst som de dog undertrykker.
Kvinder med dobbeltliv
Pigerne i undersøgelsen påpeger dilemmaet med at få viden om kroppens opbygning og funktioner, skønt det egentlig er prisværdigt for en muslim at samle sig kundskaber. Sammen med den negative stempling og det dårlige rygte, der nemt kan blive en pige til del, hvis hun viser interesse for at vide noget om det seksuelle , vanskeliggør det fx foranstaltninger mod graviditet.
Både gifte og ugifte piger og kvinder med seksuelle erfaringer kører adskillige mentale bogholderier over hvem de kan betro hvad, hvem der må se hvad, hvem der kan være med til hvad osv. Muslimske piger kan således være mere fri og fx samtale med en dreng til et lukket mindre gilde, hvor man kan overskue rygtesprederne, end til en større mere offentlig fest.
Nogle har deres forældre, især far, mistænkt for at lukke øjnene lidt blot hans vennekreds ikke opdager at pigen hygger sig med venner, dans og snak med drenge. Mødre er mere strikte, men nemmere at narre .
Danske veninder opleves ikke som nogen, der i dybden kan fatte de muslimske kvinders livssituation. Indenfor egen etnisk gruppe forventer de voksne kvinder at føre et dobbeltliv hele resten af tilværelsen. De ugifte med seksuelle erfaringer forventer ikke at kunne være åbne overfor deres kommende ægtefælle, om de seksuelle oplevelser de tager nu. Dobbeltlivet føles tilsyneladende mere trist med stigende alder, men kvinderne ser det som et vilkår, de ikke kan komme udenom.
De kvinder, der holder sig kyske før ægteskabet ,bruger ofte deres ærbarhed (vist med et tørklæde) til at tiltvinge sig krav og rettigheder som en bestemt læsning af Koranen tildeler kvinder. Det gælder fx ret til uddannelse og frihed til at bevæge sig rundt for at skaffe viden eller deltage i muslimsk foreningsliv. Både de helt unge og de lidt ældre accepterer arrangerede ægteskaber, idet de ikke ser andre muligheder.
Mange aborter
Sundhedsstyrelsen iværksatte for få år siden en større undersøgelse, idet man havde observeret at indvandrerkvinder anmodede om en del flere aborter end etnisk danske kvinder. For muslimske kvinder er der ikke generelt religiøse barrierer for at foretage abort, og nogle har brugt det som sortering af fostre, når man specifikt ønskede en søn. Hovedproblemet er, at mange indvandrede kvinder fra muslimske lande har for ringe viden om deres krops funktioner, og derfor anvender præventionen forkert, hvis de overhovedet bruger andet end afbrudt samleje og sikre perioder. En del muslimske mænd er imod at hustruen bruger prævention, fordi han så ikke længere oplever sig i stand til at kontrollere om hun er utro, eller at være den styrende i forhold til familiens størrelse. Når han sjusker eller kondomet svigter, får familien så endnu et barn eller hun søger abort. Mange muslimske familier har således flere børn end ønsket af kvinden.
I muslimske kredse er der ikke tradition for, at unge ugifte kvinder selv sørger for prævention. Dels fordi forældrene generelt ikke ønsker at pigerne har sex før ægteskabet, og moderen så ikke kan rådspørges og vejlede om prævention, hvis hun ellers har viden om emnet. Dels må en pæn pige i mændenes øjne ikke ”planlægge” sex, men hun kan måske forføres til samleje. Hvis hun ønsker at holde på sin første kæreste frem til giftermål, skal hun efter hans ønske være ”ren” og jomfru ved
deres forholds start. Kondomer i håndtasken kunne tyde på seksuel erfaring eller lyst til at eksperimentere videre, og dermed pege på en ”forkert” indstilling hos kvinden. De unge kvinder underlægger sig det kulturelle ideal om uberørthed og derfor fravælger en del at forberede den seksuelle debut med beskyttelse mod graviditet. Den gynækologiske undersøgelse, der ofte skal til for at få tildelt prævention som p-pille, spiral og pessar, vil jo også ødelægge hymen og kvinden vil således ikke længere have den værdifulde jomfruelighed. Berøringen og udstillingen i selve den gynækologiske undersøgelse, kan få nogle til at afstå fra selv at søge at anvende prævention, og lade det være op til manden. Det er nok deri, man også skal se de høje aborttal hos hovedsagelig gifte kvinder over 24 år fra Iran,Tyrkiet, og Pakistan. De 20-24 åriges abortfrekvens ligner de danskes, bortset fra jugoslavere, iranere og polakker, der ligger væsentligt højere. Blandt de helt unge 16-19 årige er der også en høj abortrate blandt iranere, polakker og vietnamesere, hvilket nok skyldes en indstilling til kønslivet som danske unges, men ikke følges af samme ansvarlighed for prævention.
På tværs af kultur
Nogle af de muslimske piger, der vover at forsøge sig med et seksualliv som ugifte, er bange for at have med en muslimsk mand at gøre. Dels vil han kunne sladre i miljøet om dem bagefter, hvis forholdet opløses, og dels er de bange for ikke at kunne styre ham. Pigerne er nemlig for vant til at drengene fra deres egen etniske gruppe, kun gør hvad de selv behager. Derfor stoler kvinder ofte ikke på en muslimsk mand, hvis han eksempelvis lover ikke at bryde jomfruhinden, eller hvis han lover at bruge kondom. Det viser sig interessant nok også at være prostitueredes problem med indvandrerkunder, at de meget ofte ikke holder hvad der aftales. Pludselig er der flere mænd end aftalt, som skal betjenes, eller kondomet tages af og sæd sprøjtes i ansigtet på kvinden.
I diskussionen om muslimer og seksualitet er forestillingen om kobling af jomfrudom og renhed væsentlig. Den giver sig bl.a. udslag i, at piger risikerer at beskyldes for selv at opfordre, når de er blevet voldtaget .Og det fortsætter med at familien ofte hellere vil holde voldtægt eller incest hemmelig for alle, end søge hjælp til pigen og straf for krænkeren.
I en del familier bliver krænkede piger og skilte kvinder nedvurderet og må finde sig i et ”andet-klasses” ægteskab med fx en handicappet mand eller en noget ældre enkemand med børn. Fraskilte kvinder fortæller også, hvorledes gifte mænd fra egen etnisk gruppe helt uopfordret opsøger dem og kommer med forslag om sex.
I og med at piger og kvinder får ansvar for ikke at være fristerinder, lægges meget af ansvaret for mændenes handlinger over på kvinderne. De massevoldtægter vi har set og de seksuelle forulempelser af mentalt handicappede eller meget unge danske kvinder der er sket, bunder sig også ofte i den kulturbetingede tankegang, at det svage skal udnyttes. Det gennemførlige snyd eller misbrug er tilladt. Den nedvurdering af det ikke-muslimske, der også ligger i disse misgerninger, kan spores til et traditionelt islamisk menneskesyn. Og det livssyn ser ud til at have fremgang for tørklæderne breder sig. Det betyder, at det forsat vil være meget vanskeligt – for ikke at sige livsfarligt – for muslimske kvinder, der elsker en dansk mand samt for homoseksuelle muslimer at udfolde det seksualliv og den integration de ønsker.
Kortere udgave af denne tekst er udgivet i bogen Maskeret tvang ( 2006).