Mig og klanen

Jeg er nødt til at insistere på at være hele mig. Ikke bare den del, der er dansk

Sofie Jama er oversætter og fotomodel 

Uddrag af artikel i Information

(…)Da jeg senere kom til Danmark som 15-årig, befandt jeg mig påny i en fremmed klans midte, jyde-klanen, som er en underklan af danestammen. (…) klanstriden sad som et minde mejslet ind i mit dna. Naboer, kolleger og kammerater, der den ene dag er bedste buddies, kan den næste dag være i gang med at drikke blod af hinandens kranier.

Selv om jeg ikke er i krig med danerklanen, så ved jeg af bitter erfaring fra min barndom i Somalia, at klaner kan blive dødsfjender fra den ene dag til den anden. Derfor har jeg brugt meget af mit tidlige voksenliv på at gøre denne nye klans normer til mine egne. Men omkostningerne er for store.

Du aner ikke, hvor meget det sejler i dansk Somalia

Senere hen har jeg indset, at selv om den slags posttraumatisk klanadfærd måske tilfredsstiller den nye klan, så er de personlige omkostninger for voldsomme. Jeg er nødt til at være mig selv, mit ophav, mine rødder, men også mine danske erfaringer, som nu har varet mere end halvdelen af mit liv. Jeg er nødt til at insistere på at være hel – hele mig, ligesom dig – også selv om dele af min fortælling skubber mig ud af danestammens mainstream.

kilde: Sofie Jama: Jeg er nødt til at insistere på at være hele mig.                                            12. april 2018  Information.dk 

Dette indlæg blev udgivet i Afrikanere, Filosofi/ Etik, Flygtninge, Personlige beretninger, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.