Unge uden kærlighed – radikalisering

Det er unge som er ramt af mangel på kærlighed og nærvær, fattigdom og nederlag

Latifa Ibn Ziatens mistede sin søn for seks år siden.

Den dengang 30-årige soldat Imad Ibn Ziaten blev dræbt af den radikaliserede fransk-algerier Mohamed Merah.

Den 58-årige fransk-marokkanske kvinde bruger i dag sit livs største tragedie som drivkraft til at bekæmpe dét, som tog livet af hendes søn: Radikaliseringen af unge franskmænd, Frankrigs parallelsamfund og et fordrejet billede af islam.

»Disse unge er ikke født terrorister. Det er unge, som alle andre, men de er ramt af mangel på kærlighed og nærvær, fattigdom og nederlag, og det er derfor, at de bliver radikaliserede,« lyder det fra LatifaIbnZiaten.

Lad os se på de elementer denne mor nævner

* mangel på kærlighed – kan være en fysisk eller psykisk fraværende far. En mor der længes efter hjemlandet og døjer med depression.

* manglende nærvær – kan være forældrenes manglende vilje til at tale med de unge om deres liv “ude i  den vestlige kultur” og manglende vilje til at respektere de unges ønsker for eget liv. Mange unge må leve et dobbeltliv.Mange indvandrerforældre  er analfabeter eller dårligt uddannede og fatter meget lidt af det der  kulturelt, politisk og socialt foregår i værtslandet og bliver derfor fremmedgjorte for deres egne børn.

* fattigdom. Mange muslimske familier lever på kontanthjælp eller på én indkomst. Alligevel udvider forældrene familien med flere børn. Mange familier føler sig forpligtet til at sende penge til hjemlandet fx til lægehjælp eller boligudgifter for slægtninge.

* nederlag. Meget indgiftning (i generationer) går som bekendt ud over IQ. For ringe intellektuel stimulation i barndomshjemmet, som ses hos mange muslimske familier, er en hindring for tilstrækkelig almenviden som basis for at opnå gode karakterer i skolen. For lidt lektielæsning kombineret med en følelse af berettigelse kan give flere nederlag.

»Denne sekt (radikaliseringen, red.) er i færd med at vokse sig stor på vores terræn, i vores kvarterer, i vores liv, skoler og fængsler. Hvis ikke vi gør noget, bliver det meget alvorligt for samfundet,« lyder det fra LatifaIbnZiateni et interview med Jyllands-Posten.

kilde og citater : Marie Louise Albers: Terroren tog hendes søn. Men så valgte hun at svare igen.  15. marts 2018 Jyllands-Posten .

Dokumentarfilmen “Latifa: A Fighting Heart” fortæller hendes  historie.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arabere, Frankrig, Psykologi, seneste, Terror. Bogmærk permalinket.