Baggrunden for parallelsamfund

Den historiske tradition, der danner baggrund for parallelsamfund i Vesten er svage stater

Svage stater opfyldt af korruption og nepotisme, hvor mindretal ikke høres og hvor den stærke tager sig ret

Nedenstående kan også til dels læses ind i arabiske stater i Mellemøsten, hvor der er stammestyre og ikke eksisterer demokratiske politiske valg

Den historiske baggrund for de svage stater er, at der i mange traditionelle samfund i Afrika før kolonitiden eksisterede politiske systemer, hvor lederne/ høvdingene fik deres autoritet fra deres position som toppen af en storfamilie eller etnisk gruppe/ stamme. Deres magt bevirkede, at de kunne bruge lokalsamfundets ressourcer som deres personlige ejendom og uddele dem til deres egen stamme, kun begrænset af lokale normer – det såkaldte patrimoniale system. Demokratiforsker Nic Cheeseman ved Oxford Universitet skriver, at når disse traditionelle politiske systemer stødte imod kolonimagtens forsøg på statsdannelse, skete der en ændring af begge, og der opstod efterhånden et sæt af politiske systemer i 1940′ erne og 1950′ erne, som i det ydre lignede moderne stater. Kolonimagterne oprettede europæisk inspirerede institutioner blandt andet retsvæsen og bureaukrati, men de interne dynamikker bag det personlige og etniske stammestyre blev bevaret.

Således opstod de parallelle systemer.

Efter uafhængigheden fortsatte disse parallelle systemer i tiden efter 1950′ erne, der resulterede i fremkomsten af autoritære præsidenter, der havde baggrund i de traditionelle samfund.

Det gensidige patron-klient-forhold var som tidligere beskrevet baseret på den traditionelle stammeleder, der nu benyttede midler fra staten til at betale sine etniske tilhængere for støtte til valg, eller som tildelte sine loyale tilhængere embeder i bureaukratiet, således at han fortsat kunne beholde magten.

Han var som oftest også lederen af den stærkeste uafhængighedsbevægelse, som overtog magten efter kolonimagtens ophør, hvor han omdannede bevægelsen til sit parti efter europæisk mønster.

Valgsystemet med flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor vinderen havde vundet magten, resulterede i den omtalte onde cirkel, hvor mindretallet ikke blev hørt, og hvor god regeringsførelse blev erstattet af nepotisme og korruption.

kilde: Birthe Refslund: Den onde cirkel. Demokrati har det svært i Afrika

Dette indlæg blev udgivet i Historie, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.