Arabere er utilfredse med en amerikansk beslutning. Så jøder i Malmø og andre byer generes af muslimer, der forleden forklarede sig således under en demonstration:
” Vi har startet en intifada fra Malmø. Vi vil have vores frihed tilbage, og vi vil skyde jøderne”
Debattør Harry Amster henviser til en række studier af racisme i Sverige, hvor hadet mod jøder slet ikke behandles. Men ifølge en undersøgelse foretaget af den statslige institution Forum för levande historia havde 55 procent af landets muslimske gymnasieelever i 2005 et negativt syn på jøder. Blandt voksne muslimer havde 39 procent ifølge undersøgelsen decideret antisemitiske holdninger.
Dagens Nyheter peger i en lederartikel på, at problemet langtfra kun findes i den skånske hovedstad, men at det er udbredt mange steder i landet: Efter trusler fra en gruppe nazister besluttede den jødiske menighed i Umeå i foråret at lukke, og i august kaldte en imam i Helsingborg jøder for ” afkom af svin og aber”.
” Vi mødte udenrigsministeren og statsministeren for 18 måneder siden i Stockholm, og vi advarede dem om øget antisemitisme. De virkede uvidende,” skriver American Jewish Committee på Twitter.
kilde: Ulrik Strøjer Kappel 12. december 2017 Kristeligt Dagblad