Roma-børn

 Ifølge svensk rigspoliti kontakter menneskehandlere fattige familier i Rumænien eller Bulgarien for at købe eller leje deres børn til tiggeri og kriminalitet. Børn på 10-14 år oplæres i at stjæle og transporteres herefter til udlandet i familielignende konstellationer på to voksne og to-tre børn, som sammen drager på en slags tyveri-turné igennem EU-landene.

 I 2004 kortlagde tre ministerier omfanget af handlede børn i Danmark. Københavns Kommune meldte dengang om 26 rumænske mindreårige.

Det er ofte børnenes egne forældre der udnytter dem.

De rumænske drenge i København opfører sig påfaldende identisk: De bliver taget af politiet for tyveri. De afslår enhver hjælp. De fortæller alle den samme historie om, at de ankom i går og tager hjem i morgen. Og de stikker af, så hurtigt de får lov. Ofte bliver drengene hentet på politistationen af personer, der giver indtryk af at være barnets værge, men som oftest er rumænske mænd på 19-20 år, kun få år ældre end drengene selv. De fremviser et stemplet rumænsk dokument, hvor der angiveligt står, at de har lov til at rejse med drengene.

De rumænske drenge kan være toppen af et europæisk isbjerg. Menneskehandel er udbredt i Rumænien og Bulgarien, der blev optaget i EU i 2007, og politi i flere lande har optrevlet adskillige menneskehandlernetværk, der udnytter børn og voksne til prostitution, tiggeri, tyveri og indbrud.

 I Paris blev et menneskehandlernetværk afsløret i sommer, efter at over 70 romabørn var blevet tvunget til at stjæle punge og mobiltelefoner. I Storbritannien afslørede politiet i 2010 handel med flere hundrede romabørn, der blev transporteret til England og tæsket og misbrugt til at tigge og stjæle. Nogle børn var angiveligt gjort handicappede med vilje af menneskehandlerne for at indbringe flere penge på gaden fra velmenende briter.

Ifølge britisk politi kunne et enkelt barn indbringe svimlende 842.000 kroner om året,

Vi opfordrer til at læse hele artiklen

kilde: Leny Malacinsky:Opdraget til at stjæle  8. december 2017 Weekendavisen

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Migranter, Rumænere/romaer, seneste. Bogmærk permalinket.