Sara Omar har ar på krop og sjæl efter en opvækst i muslimske samfund
Hun har skrevet en bog, officielt en roman, men en roman er jo også et sikrere valg end en dokumentar, hvis Sara Omar ikke vil være et hoved kortere. Nu har hun livvagter.
Sara Omar : »Budskaberne i min bog er ikke kun rettet mod Danmark, de er rettet mod verden. For der er ikke nødvendigvis forskel på mig og en muslimsk kvinde, der bor i Norge. Eller i Mellemøsten. For når vi flytter rundt, tager vi vores overbevisninger, vores kultur, vores religion – alt det, vi står på – med os. Og jeg siger ikke, at det hele skal smides væk, men jeg siger, at der er nogle ødelæggende elementer og mekanismer i Koranen, i religionen, i kulturen, som verdenssamfundet er nødt til at tage alvorligt«, siger hun.
»Vi har brug for at se på religionen og kulturen og finde det, der er til gavn for mennesket, for kvinderne og for børnene.Og vi har brug for at ændre det, som undertrykker.For mange kvinder står valget i dag mellem at leve i fangenskab eller at lide i frihed. Derfor forbliver mange i et mentalt og socialt fængsel. I debatten i dag ser jeg for eksempel rigtig mange muslimske kvinder, der står frem og forsvarer deres tørklæde«.
-Kan du godt tale på vegne af muslimske kvinder, der bærer tørklæde, og sige, at det ikke er deres eget valg?
»Jeg siger bare, at jeg har været en af dem«.
»Et tørklæde ér kvindeundertrykkende. Et tørklæde skal være sløret mellem mig og en mand. For at manden kan styre sin ustyrlige liderlighed. Men hvad med at sige til manden, at han skal lære at beherske sig? Hvad med at sige til kvinden, at hun skal lære at kæmpe for sine rettigheder? Og at det kan hun også gøre uden at have tørklæde på? Det er den kamp, jeg gerne vil se«
»Vi er nødt til at tale meget mere om, hvordan livet er for muslimske piger og muslimske kvinder«.
kilde: Gudrun Marie Schmidt: Min bog er et råb om frihed 30. november 2017 Politiken