Menneskesmugling

Mandag 27.11.17  viser DR  en dansk dokumentar om menneskesmugling fra Tyrkiet og Nordafrika.  Kirsten Damgaard så den søndag 26.11.17 på SVT2.

Filmen følger bl.a. en ung mand, der ved tredje forsøg kommer til Tyskland med fly. Det fortælles at menneskesmugleren nu også selv bor i et nordeuropæisk land.

Tuesday Reitano , ekspert på menneskesmuglere og rådgiver for EU fortalte bl.a.

  • Det største beløb i “rejseomkostningerne” går til korruption. I filmen ser man hvordan paskontrollører er købt og en arabisk kystvagt i Nordafrika fortæller at han videregiver informationer til smuglerne om hvilke tider og ruter  politi og militær/flåde tager, hvor der er radar på kysten, der kan opfange både osv.
  • EU’s militære flådes tilstedeværelse i Middelhavet har gjort arbejdet nemmere for smuglerne: afstanden  er kortere og det er mere sikkert.For nu behøver de ikke få flygtningen helt i land, men blot hen i nærheden  af flådefartøjerne, der er forpligtede til at samle de såkaldte bådflygtninge op. Når flygtningen er sikkert ankommet får menneskesmugleren betaling for rejsen.
  • 9 af 10 illegale bruger smuglere.
  • Tusinder dør ved at rejse over Middelhavet, men det er ikke en stor risiko, når “millioner  tager rejsen”.
  • Europa har ikke fået dømt nogle store bagmænd/smuglerkonger endnu.

Chefanklager Calogera Ferraro i Italien udtaler bl.a:

  • Det er den bedste aktivitet for kriminelle for efterspørgslen er ubegrænset (unlimited demand).
  • Vi bør bekæmpe menneskesmuglerne på samme måde som mafiaen, for de gør det for økonomisk vinding, de er organiserede og de er ligeglade med migranterne.
  • 90% af vore beviser mod menneskesmuglere udgøres af data (telefonaflytning/-tracking, skjult kamera).

Filmen viser hvorledes der i Grækenland er et stort lager af ægte stjålne europæiske pas, som migranter kan købe.

Filmen viser også hvordan der på det sorte internet  tilbydes forskellige ægte dokumenter tilhørende europæere, som papirerne er stjålet fra.

Flygtningebarn i tysk lejr i telefon til onkel i Grækenland : “Vi får alt!”

Pige  med redningsvest på – ca. 8 år  – på stranden før sejlads over Middelhavet, svarer på spørgsmålet om hvor hun skal hen  “Jeg skal til Allahs store smukke verden!”

Menneskesmugler: “Fra mit synspunkt er det ikke ulovligt!”

Filmen viser hvordan afrikanske kvinder, der ikke har nok penge til rejsen, sælges og videresælges som slaver i et Nordafrikansk land, hvor de angiveligt indgår i prostitution.

Filmen er lavet af Poul-Erik Heilbuth, en prisbelønnet dansk dokumentarist. Han har lavet flere dokumentarfilm for DR og modtaget over 20 priser.

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Afrikanere, Arabere, Flygtninge, Migranter, seneste. Bogmærk permalinket.