Det er en påstand, at kulturel mangfoldighed er en rigdom. Det kommer helt an på de kulturelle træk
af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog og sexolog
Man siger halvt i spøg om kulturelle vaner, at når det gælder mad og kvinder, bliver man aldrig enige. For maden gælder det, at kulturel særegenhed nemt kan udtrykkes gennem forbud mod forskellige spiser, og for kvindernes vedkommende statuerer civilisationer og miljøer deres forskellige menneskesyn blandt andet gennem, hvorledes kvinder tillades at deltage og styre i den offentlige sfære. Af en eller anden grund har nogle mænd en tendens til at seksualisere harmen over kvinder, der begiver sig ind på områder, som de finder, at kvinder bør holde sig fra. Den Pikløse Styrmand sagde matroserne om de første kvinder på broen i handelsflåden, og vor dygtige politiker Ritt Bjerregaard havde angiveligt sengekantet sig frem til sin position, ligesom borgerrepræsentationsmedlem Lubna Elahi er blevet kaldt luder af sine såkaldte ‘egne’.
Kvindelige fotografer kan berette om, hvorledes det tirrer mænd, at der byttes rundt på de traditionelle roller som voyeur og objekt. Kvinders bevægelighed og mænds tolkning af deres adfærd er i høj grad kulturafhængig. Lige nu er hele det danske samfund inklusive indvandrersamfundene forfærdede over flere massevoldtægter forøvet af muslimske drenge/mænd, og hvor de krænkede alle er etnisk danske kvinder. Hvad handler det om? Er det etnisk krig, frustreret seksualitet eller blot et sammenfald af omstændigheder? Vi spørger os selv og hinanden. Kun drengene kan give svaret, men det er langt fra sikkert, at hver enkelt af dem oplever nogen sammenhængende mening i det udtryk, som de fleste vil betegne som en ugerning.
Sex og kultur
Sex foregår lige så meget mellem ørerne som mellem benene. Det skal blandt andet forstås på den måde, at seksuel ophidselse og handling ikke foregår i et kulturløst rum. Vi er ikke som utæmmede dyr. Al menneskelig forståelse og handling (reaktion og aktion) foregår i et felt af ideologi og mere eller mindre modstridende interesser. Før Freuds tid burde pæne kvinder i Vesten ikke få orgasme, og i dag bør gode muslimer aldrig tilfredsstille sig selv seksuelt. Når to menneskesyn mødes, er det også uoverensstemmelser i etik, adfærd og tænkemåde, der støder sammen. Kulturen er både den verden, vi må tilpasse os og det lager, hvor vi henter værktøjet til tilpasningen.
Sexualiteten er personligheden
Når man skal forstå samspillet mellem udviklingen af et individs seksualitet og personlighed, kan man bruge billedet af en mønt. Forsiden kan ikke eksistere uden bagsiden. En mønt består af en legering af metaller. Et individs karakter og seksualitet præges af dets behovshistorie, dets relationshistorie og dets kønshistorie. For en andengenerations muslimsk dreng vil det med andre ord sige, at den måde hvormed forældrene/miljøet har imødekommet barnets basale fysiske behov, den måde hvormed barnet er blevet mødt og modtaget som fremmed i for eksempel børnehave og skole, og den måde hans eget køn og modsat køn har reageret på hans selv-iscenesættelse som seksuelt væsen, former ham som menneske. Bliver han en type, der ønsker at gøre ondt, ydmyge og nedværdige eller bliver han øm og poetisk?
Immigrantens vilkår
Jeg kan se forhold i både den muslimske kultur og i immigrantlivet, der kan medvirke til at hæmme udviklingen af en harmonisk seksualitet:Ikke så få drenge oplever i tre til ni års alderen, at forældrene tager initiativ til beskæringer af deres kønsdele, naturligvis med smerter til følge. I familien forhindres drengene i onani. Mange drenge opdrages til at dominere kvinder og vil derfor have svært ved at give og modtage kærtegn. Personale i institutioner for børn reagerer med irritation på fremmede normer og adfærd som for eksempel fysisk generthed, selvhævdelse og mandschauvinisme. Danske teenagepiger taler nedsættende om drengenes ‘farvede’ kroppe. Drenges seksuelle glæder med andre drenge eller med piger tabuiseres i indvandrermiljøet. Den muslimske kultur lægger op til en særlig form for moderbinding. Desuden mener jeg, at den skarpe kønsopdeling i indvandrersamfundet – det homosociale samfund – hvor drenge ikke ret let kan komme på venskabelig fod med piger kan medvirke til mytedannelser. Danske kvinder kan nemmere opleves som væsensforskellige fra ‘vores’ kvinder. Jeg mener, at kultur gør en forskel. Man kan ikke pille kulturen ud af psyken.
Svage personligheder
Hvad så med de voldtægter? Skal vi mene, at de er reaktioner på frustrerende og uforenelige opdragelsesmønstre og livsforståelser? Nej, det tror jeg ikke, så ville vi have haft mange flere voldtægter og langt tidligere i indvandringshistorien. Skal vi forstå det som en særlig form for aggression fra en etnisk gruppe mod en anden? Nej, dertil er drengenes/mændenes baggrund for forskellige. Det har været fremført at indvandrerbørn og -unges kriminalitet forekommer, fordi danske sanktioner ikke er afskrækkende nok. Dertil vil jeg sige, at ingen kultur sanktionerer tyveri eller voldtægt. Voldtægt er ikke et kulturtræk i sig selv. Derimod er seksuel aggression altid tegn på en svag personlighed. Med den information, jeg har fået om disse krænkeres baggrund, er det snarere sådan, at familierne også i det land, de kommer fra, ville have været at finde i tabergruppen. Forklaringerne med, at grimme oplevelser i krigszonen skulle have udløst palæstinenseres og libaneseres såkaldt normløse adfærd, dur ikke til at stå alene. I så fald skulle Europa efter 2. verdenskrig have oplevet en lignende bølge fra jødiske drenge udfriet af KZ-lejrene. Derimod er det sådan at kultur ‘filtrerer’ indtryk og ‘farver’ personens vurderingsapparat, ligesom den udstikker rammer for reaktioner.
Traditionens åg
Desværre er det også sådan, at muslimsk tradition i nogen udstrækning accepterer tab af selvkontrol og ‘hysteri’ samt og i nogen grad lægger op til at betvinge kvinder, ligesom der en tradition for at se kvinder som fristerinder. Med andre ord er det muligt at voldtægtsmændene virkelig oplever at være blevet udsat for en enorm fristelse, og at de er uden personlig skyld, fordi moralen tillader at de forløber sig, når ingen med højere status (‘respekt’) styrer dem væk derfra. I deres forståelse af situationen hverken kan eller skal de styre sig selv. Det syge ligger naturligvis i, at drengene tolker situationen, som om den foregår i Mellemøsten og ikke i det ligestillede Danmark. Det syge er også, hvis de ikke kan opleve og tolerere det fremherskende danske menneskesyn ligesom langt de fleste muslimske mænd, der netop ikke voldtager.
Det er imidlertid meget farligt for den videre sameksistens, hvis drengene har viden om danske seksualnormer, men forkaster dem og bevidst vælger at krænke ’tilhængere’.
Politidirektør Hanne Bech Hansen har egentlig sagt det helt tydeligt i et tv-interview: Når politiet går ind og er i forældres sted, går det bedst med de ustyrlige unge drenge. De savner stærke mænd. Altså skal vi tilbyde hjælp til en realistisk erkendelse af andre mennesker og deres følelser ligesom i al anden virksom krænkerbehandling.
Trykt 20. november 2000 i avisen Aktuelt. Sproglige ændringer 2017.