Tørklædet er en narrehat

Praksis taler altid sandt

Når man kan tvinge kvinder til at gå med narrehatten,                                                      kan man direkte aflæse deres underkastelse

” Mange muslimske kvinder i Danmark bærer tørklædet af egen fri vilje ” siger Sherin Khankan (Jyllandsposten kronik 22.04.07). Altså ikke alle. Hvem kan vide om det er en lille eller stor del,der bærer tørklædet frivilligt ? Gennem et langt liv i integrationsbran-chen har jeg i hvertfald mødt mange kvinder og børn, der er presset til at gå med det.

af Kirsten Damgaard , psykolog,uddannelsesvejleder,lærer,journalist,sexolog

Skellet i Abu Laban hjem

For mange år siden ( 1980’erne) var jeg hjemme og interviewe en forholdsvis nyankommen imam Abu Laban, der betegnede sig som muslimsk aktivist. Dengang viste han sit egentlige menneskesyn ved ikke at give hånd til kvinder. Det viste sig at være taktisk uklogt, hvorfor han hurtigt ændrede det og fremover gav hånd til fremmede kvinder, ligesom hans udtalelser senere blev afvejet efter de umiddelbare magtforhold og opnåelsen af medvind. Han bedyrede dengang, at det er vigtigt for indvandrere at tilpasse sig og lære dansk. Inde i lejligheden i det sociale boligbyggeri var formeligt et hegn bygget op, så husets kvinder kunne gå uset  fra éntre gennem  stuen (= mændenes besøgsrum ) til køkkenet. Hans små piger, som endnu ikke var kommet i puberteten, kom hjem fra skole med stramtsiddende hvide tørklæder på. Abu Laban huskes for at han yndede at præsentere sig som moderat.

Tænk ikke selv

Hvorfor ligger det imamerne så meget på sinde, at kvinder udadtil viser deres tilhørsforhold  ? Det er vel trods alt det indvortes, altså hjertets renhed, det hele drejer sig om i religion ? Nej, for islamisme er andet og mere end religiøse forestillinger, og det er ikke meningen at det almindelige menneske selv skal træffe etiske og politiske valg.Når man kan tvinge kvinder til at gå med narrehatten, kan man direkte aflæse deres underkastelse.

Ærbarhed kræver tørklæde

En af de tolke jeg har arbejdet sammen med længe har pludselig taget et mørkt meleret tørklæde på. Hun er en ung selverhvervende kvinde midt i tyverne og plejer ikke at være farveløs at se på.”Er du blevet gift ? ” spørger en dansk socialrådgiver. ”Naarj, hun er blevet skilt  ! ” griner en mandlig arabisk kollega. Han er kulturmuslim og forklarer senere, at den kvindelige tolk for stadig at have mulighed for at blive betragtet som en anstændig kvinde, nu hun bor alene og er uden mandlig beskytter i livet, er tvunget til at iføre sig tørklæde. Ellers udsættes hun for jævnligt at blive opsøgt af liderlige landsmænd – også gifte – der mener at hendes kvindelige ynder er til fri afbenyttelse. Tørklædet er et signal nogle mænd vil respektere, forklarer kulturmuslimen.

 

Den tilgiftede familie kræver tørklæde

Butiksassistenten er uddannet i Danmark og hilser venligt smilende på både mandlige  og  kvindelige kunder. Hun har et sundt  flettet kastaniebrunt  hår. En dag har hun henna-mønster på begge hænder og efter yderligere nogle måneder et sort tørklæde stramt om hoved og hals. Kunderne begynder at vælge andre kasser. Smilene bliver færre fra begge sider. Denne selvforsørgende kvinde har for nylig giftet sig, i det hun betegner som sit hjemland.

 

Den nye imam kæver tørklæde

Den berejste 50 årige kvinde fra Nordafrika har altid været meget livlig og fx slået mænd på skulderen, når en pointe skal understreges. Det er hende, der sparker familiens sønner af sted til undervisning eller arbejde, og hun nyder at bygge sociale netværk omkring sig. Hun er flygtning og helt afhængig af sit lokalmiljø. Så begynder hun at have et stramtsiddende tørklæde på nu og da. Der titter en lille blondekant frem og tørklædet skifter farve fra gang til gang. ”Mit hår er blevet så kedeligt ”, forklarer hun med flakkende øjne efter at tørklædet er blevet daglig praksis. De andre kursister fortæller, at der er kommet en ny imam til egnen. Jeg lægger mærke til, at også en anden kvinde fra Nordafrika , der almindeligvis ikke bruger tørklæde, og hvis mor og søster heller ikke har tradition for det, nu også er begyndt at gå med det stramme med blonde hele tiden. Hun ligger i skilsmisse fortæller hun.

 

Tørklædet er altså ikke påklædning som Asmaa Abdol Hamid hævdede (DR 21 Søndag  d.29.04 ), som man kan vælge til eller fra efter smag. Det sorte eller hvide tørklæde på hovedet af unge kvinder opvokset i Danmark, er ikke en del af deres kultur – den er jo dansk – eller tradition (lokal etnisk).Den slags tørklæder – men ikke dem på hovedet af bondekonen fra Anatolien eller berberkvinden fra Marokko – er et valgt symbol, der skal vise grænser og skel til andre, nemlig dem der ikke er fundamentalister – eller muslimer overhovedet. Fordi  religion for islamister er det samme som politik og fordi det er vigtigt for islamisterne, at de kan vise hinanden over landegrænser hvor mange de efterhånden bliver, påtvinges kvinder tørklædet. Et stort antal sharia tilhængere – synliggjort ved især sorte og hvide tørklæder  – eller skæg –  vil lægge yderligere gruppepres på 2. og 3. generation. Underkastelse skal være normen.

Islam er lig underudvikling

Islamisme fører til samfund som dem UNDP har beskrevet i Mellemøsten med underskud af viden, ingen ligestilling og ringe udvikling. Vi har allerede mærket hvad der er i vente i form af dårlige PISA resultater hos efterkommerne, og  dårlige skoleresultater hos efterkommernes efterkommere samt  gruppen af dårligt begavede af anden etnisk baggrund opfanget på session.

Jeg mener at praksis altid taler sandt, og politikerne bør derfor ikke kun overlade det til ”frivillighed” om kvinder vil bære det muslimske tørklæde. Danmark bør beslutte, at i offentlige institutioner friholdes alle fra at blive konfronteret med det tørklæde, der symboliserer sharias menneskesyn og ideologi  : uligestilling mellem køn, hierarki mellem etniske grupper, afskaffelse af demokrati og indskrænkning af individets  rettigheder.

ændret 2017

***

Læs mere hos forskerne Nils Bredsdorff og  Fariba Parsa begge RUC her på websitet, og Ann Elisabeth Mayer ligeledes her på hjemmesiden.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Damgaard, Kirsten, Kultursammenstød, Køn, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi. Bogmærk permalinket.