Ud af banderne

Ingen araber skal fortælle en anden araber noget

Behovet for psykologhjælp er virkelig stort

I alt 13 medlemmer af Loyal to Familia (LTF) i Kokkedal har Peter Brun og hans kollega og partner, socialrådgiver, Louise Dalsgaard, hjulpet ud af banden siden foråret.

LTF- afdelingen i Kokkedal er i dag opløst, og hovedparten af de forhenværende bandemedlemmer er pt. i enten job eller under uddannelse. Den private aktørs kriminalitetsforebyggende indsats Ny Fremtid er da også blevet fremhævet som vellykket i en evaluering fra konsulentvirksomheden, Als Research, idet 70 procent af deltagerne i projektet i perioden fra efteråret 2015 til foråret 2017 efter seks måneder er i enten uddannelse eller job.

Forældre er tabere

»Fællesnævneren for alle LTF-drengene er, at de er vokset op i Egedalsvænge og de har en meget svag relation til det omgivende samfund. Det samme gælder deres forældre, som oftest ikke er en del af arbejdsmarkedet. Der er en tendens til at betragte overfør-selsindkomster som løn. (…)De har en svag arbejdsidentitet,« siger Dalsgaard.

“En af de største udfordringer er at lære de unge, hvad der er normalt,” forklarer Peter Brun. “De ved det simpelthen ikke. I min optik er det et problem, at man i mange forebyggende indsatser ofte ansætter gadeplansmedarbejdere med indvandrerbaggrund, og nogle gange også tidligere kriminelle eller bandemedlemmer. Man tror, at det giver en bedre kontakt til de unge, fordi de kender til bandemiljøet, og de kan give de rigtige håndtegn på gaden. Men det er misforstået. Man skal ikke tilpasse sig kulturen. Det kan de her LTF-drenge ikke bruge til noget.”

»Er der noget, der kendetegner den arabiske kultur, så er det janteloven gange 100. Ingen araber skal fortælle en anden araber noget. Vi har ingen med arabisk baggrund ansat her, fordi drengene ikke ville have den samme respekt for en araber, som de har for os.” siger Brun.

Til forskel fra rockerne kan bandemedlemmerne gå ud af banderne, uden at de bliver betragtet som overløbere eller kommer i »bad standing«. I modsætning til rockerne, der som regel må flytte bopæl eller få en ny identitet, kan bandemedlemmerne godt blive boende i lokalområdet.

kilde:Jeppe Matzen:  Vejen Væk.  22. september 2017 Weekendavisen

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arabere, Bander, Psykologi. Bogmærk permalinket.