Adskille barn og forældre?

Danske statsborgere kan ikke uden videre hjemføre deres udenlandske ægtefælle. Dette er en grov krænkelse af ægteskabets hellighed, skriver kronikøren, som er stedfar til den kinesiske 13-årige pige, der i slutningen af maj stod til at blive udvist af Danmark.

Her er et uddrag

“DER TALES OFTE og ikke mindst i den aktuelle debat om barnebrude, om børns rettigheder og børns tarv. Men hvor er de børns rettigheder som Udlændingestyrelsen forhindre i at måtte bo sammen med deres forældre – eller endda aktivt adskiller fra deres forældre? Dette gælder børn, hvis mor eller far opnår familiesammenføring til deres danske ægtefælle, men hvor ” stedbarnet” ikke får lov til at følge med, uanset om det er den forælder, som barnet ønsker at bo hos, eller som har forældremyndigheden over barnet. Hvis barnet er over otte år, skal dets egnethed til integration vurderes, og som udgangspunkt vil barnet blive sendt retur til den anden biologiske forælder i barnets hjemland. Dette uanset barnets ønske eller hvem der har forældremyndigheden over barnet. Altså en væsentlig forskellig tilgang end hvis der havde været tale om et dansk barns rettigheder i forbindelse med danske forældres skilsmisse.

Adskillelsen fra en forælder gælder dog i lige så høj grad fælles børn mellem den danske og den udenlandske statsborger.

Det at man har fået barn sammen, er ikke nogen hindring for, at Udlændingestyrelsen ikke fortsat skiller forældrene fra hinanden og dermed også børnene fra den ene forælder.”

Respublica anbefaler at læse hele kronikken

kilde:  Kronik: Må Udlændingestyrelsen adskille, hvad Gud har sammenføjet?

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.