Ingen bederum i muslimske lande
af H. YDING major emeritus
Dansk Folkeparti trækker nu igen spørgsmålet om bederum på offentlige skoler frem til debat.
Jeg har sammenlagt forrettet tjeneste syv et halvt år i muslimske lande, og der er jeg aldrig stødt på begrebet bederum uden for moskéerne.
Var det for en religiøs muslim umuligt eller upraktiskt at forrette sin bøn i en moské, gjorde han det, hvor han nu tilfældigvis befandt sig.
Og helst et sted hvor flest mulige trosfæller kunne se, hvor religiøs han var.
Nogle eksempler:
1) Vores købmand i Damaskus afbrød sin betjening af kunder, når kaldet til bøn lød, og foretog sin bøn midt i butikken.
2) I irakisk Kurdistan var vi tre danske kristne, som delte kontor med en kurdisk muslim, som afbrød sit arbejde, når der var bedetime og bad ved sit skrivebord, uden at lade sig påvirke af tilstedeværelse af kristne eller trosfæller.
3) En dag eskorterede jeg tre lastbiler med egyptiske soldater i Sinai, da den ledende egyptiske officer bad om et kort stop, fordi det nu var bedetime. Vi standsede, officeren råbte noget på arabisk, én soldat sad af og gennemførte sin bøn, mens de cirka 30 øvrige soldater inklusive officeren blev siddende på bilerne.
Jeg foreslår Kristeligt Dagblad at supplere sine artikler om bederum i danske skoler med oplysninger om bederum på muslimske landes skoler. Jeg tror ikke, de findes.
kilde :15. juli 2017 Kristeligt Dagblad