Bøn i skolen

Det er ikke diskrimination, at en uddannelsesinstitution forbyder  udførelse af religiøse ritualer på skolens område

Det har Ligebehandlingsnævnet netop udtalt i en principiel afgørelse

Muslimsk bøn er således et personligt privat anliggende, der ikke vedkommer undervisningsinstitutionen.

Af  Kirsten Damgaard, religionslærer cand.pæd.psych.

I sommeren 2015 besluttede ledelsen på det tekniske H. C. Ørsted Gymnasiet at forbyde skolens elever at udføre religiøse ritualer eller missionere på skolen. Det førte til, at en af skolens muslimske elever klagede til Ligebehandlingsnævnet.

»Det var nævnets vurdering, at ordensreglernes forbud mod udøvelse af religiøse ritualer er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et trygt læringsmiljø med klare rammer, der tilgodeser elevers og ansattes forskellighed,« hedder det bl. a. i nævnets afgørelse, som blev truffet med stemmerne fire mod én.

Forbuddet blev indført, fordi H. C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg oplevede, at der opstod »uro, konflikter og utryghed« i forbindelse med, at elever udøvede bøn på skolen.

Uroen bestod i gruppepres og mobning mod mindre religiøse eller ikke-religiøse elever med muslimsk baggrund. Det sker på en del gymnasier landet over med mange muslimske elever.Andre skoler har også forbudt religiøse aktiviteter på deres område, og flere kommer helt sikkert til at gøre det for islam, og dermed mission ( Dawa på arabisk) er på fremmarch og høst i Europa.

Den fremtrædende islamkritiker  cand. polit.  Ayan Hirsi Ali advarer i sin seneste bog vesterlændinge og beder dem være på vagt overfor Dawa.

Det har også været fremme i pressen – og omtalt af Naser Khader –  at mentorer,frivillige hjælpere, pædagoger som er muslimer af og til  har missionerende bagtanker med deres “hjælp” til unge i identitetskrise  eller som er socialt udsatte. Organisationen Hiz ut Tahrir har bl.a. fået negativ reklame på den konto.

»Hvis man lægger sig ned og beder en bøn i kantinen, gør man hele kantinen til et religiøst rum,«  mener politiker  Matthias Tesfaye (S) og flere med ham.

Imidlertid er det sådan at ALT er sakralt i islam. Der findes ikke verdslige rum, og der findes ikke privatliv. Det er princippet om al tings enhed (Tawhid på arabisk). 

Tawhid er islam essens mener en del forskere bl.a. professor Farhat Ziadeh, Princeton Universitet ( død 2016). Jeg giver ham ret.

I protestantismen er rummet i sig selv ikke helligt. Jeg har været med til at vi rydtede alteret, flyttede det, lagde dug på, og satte frikadeller, kylling,brød og herlige kolde tuborg på til tag-selv-frokost. Det var i Sømandskirken i Rotterdam i 1970’erne.

Udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V) har afvist at forbyde bederum ved lov. Beslutningen  bør træffes lokalt, mener hun.

Der er bederum i Kastrup lufthavn og i utallige andre lufthavne. Ofte er der ét rum for muslimsk bøn, og så må de andre denominationer ( Buddhister,hinduer, diverse kristne retninger  etc.) deles om ét andet rum. Og vi har jo hidtil ikke hørt andet, end at det kan de religioner godt enes om.

kilde :  Steen A . Jørgensen og Emilie Holt Vissing : Principiel afgørelse: Gymnasium må gerne forbyde bøn på skolen . 02.05. 2017 Jyllands-Posten

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Damgaard, Kirsten, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.