Imam-pakken

På grund af udlændingepolitikken og dens utilsigtede bivirkninger med masseindvandring af  personer, som ikke har integreret sig, har værdikampen været i front i dansk politik i mange år.

Sidste år førte TV 2-dokumentaren “Moskéerne bag sløret” til vedtagelsen af en “imam-pakke” på Christiansborg.

Loven gør det strafbart som led i religiøs oplæring at                                      »billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri«

Ytringerne kan fremsættes privat eller offentligt, de er lige strafbare.

Hvornår er noget oplæring er et  selvklart spørgsmål. I islams selvforståelse hører alt jo under religionens sfære. Der er ikke noget privat ved religion i  ideologien islams egen forståelse af individ- samfunds relationen. Det gør det også absurd hvis majoriteten hævder at “religion er en privatsag” og så tror  muslimer kan/vil rette ind.

Der er diskussion om Imam-pakken kommer i strid med FN’s menneskerettigheder .

Artikel 18 handler om religionsfriheden og sikre ret til »offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.«

Socialdemokrat cand.scient.pol Daniel Toft Jakobsen  :

»Åndskamp forudsætter åndsfrihed. Hal Koch beskæftigede sig med, hvordan man skulle bekæmpe nazismen. Han stod fast på, at de skulle have samme frihedsrettigheder som alle andre. Vil vi vinde kampen om, hvad der foregår i folks hoveder, så skal samtalen, dialogen, debatten, det at udstille vanviddet og bruge argumenter, vinde.

Et af mine yndlingscitater fra Hal Koch er: Med sværdet kan man finde ud af, hvem der er den stærkeste. Men aldrig, hvem der har ret.«.

Kilde : Nikolaj Rytgaard og Martin Kaae : Hvis vi tvinger al religion ud af det offentlige rum, så bliver vi ikke lige så kloge på hinandens forskelligheder. Jyllandsposten 16.04.2017

Respublica henviser i øvrigt til magasinet Herrens Mark .Nr. 1  2007 omhandler Det offentlige rum,nr.6  2012 Ekstremisme, og nr.7  2013 Menneskerettigheder.

Vi henviser også til Ann Elisbath Mayer her på websitet for en uddybning af forholdet mellem FN’s Menneskerettigheder  og de såkaldte islamiske menneskerettigheder.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.