Ikke-vestlig beskæftigelse

Ikke-vestlige indvandrere kostede godt 16 milliarder kr. i forsørgelse i 2015

Udover forsørgelse kommer så tolkning, specialundervisning, kriminalforsorg, statslige børnepenge m.m.

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog & indvandrerlærer

”Vil ministeren opgøre i procent, hvilken andel af ikke-vestlige indvandrere i Danmark samt efterkommerne heraf, der pt. er på offentlig forsørgelse, herunder førtidspension? Tallene bedes opgjort for hvert enkelt år inden for de seneste 10 år, og ministeren bedes desuden redegøre for udviklingen i de udbetalte beløb?” spurgte et folketingsmedlem.

37,2  %  af samtlige ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere var ifølge Beskæftigelsesministeriet på fuld offentlig forsørgelse i 2015

Det svarer til i alt 96.419 personer ud af i alt 259.010.

Tallene er opgjort i fuldtidspersoner.

Forsørgelse omfatter: Arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelser, arbejdsmarkedsydelser, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Opgørelsen inkluderer ikke alle offentlige forsørgelsesydelser, feks. indgår Statens Uddannelsesstøtte (SU) og folkepension ikke i opgørelsen.

Svagheden ved en sådan opgørelse er for det første at den ikke skelner mellem folk med flygtningestatus (der kan være skadede på krop og sjæl) og gæste-arbejderkategorien ( oprindeligt fx tyrkere,pakistanere,marokkanere og andre ikke-flygtninge) der frivilligt er udrejst og kom hertil netop for at arbejde. Dernæst at den ikke skelner mellem  indvandrere og efterkommere, der jo er født her og blot har udenlandske forældre; og endeligt at opgørelsen ikke tager hensyn til antal opholdsår i Danmark. Det vil alt andet lige være lettere at få et arbejde, når man taler, læser og skriver et dansk svarende til sit uddannelsesniveau, hvilket almindeligvis kan opnås indenfor et par år. Endelig kunne man ønske en opgørelsen foldet ud på køn. Er der fx forskel på hvor mange kvindelige efterkommere på 35 år der har mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse i forhold til etnisk danske kvinder på samme alder?

Den særdeles blandede kategori familiesammenførte voksne, hvor nogle  i forvejen var etablerede ægtefæller til eksempelvis flygtninge og andre er fx  importerede nye brude/-gomme til efterkommere i gæstearbejdergruppen er også værd at  analysere på i en sådan opgørelse over offentlig forsørgelse.

Udenlandske undersøgelser viser at ikke-vestlige indvandrere fra Asien (indere, vietnamesere, kinesere) som generelt ikke er muslimer, klarer den arbejdsmæssige integration bedre end den førnævnte klassiske gæste-arbejder kategori.Uanset flygtninge-status! Her i opgørelsen er de bunket sammen med tyrkere og pakistanere, for i Danmark opgør vi ikke på markøren “religiøst tilhør”.Det er værd at bemærke ,fordi der netop nu (febr. 2017) kører en avisdebat om hvad muslimer “ikke må” for hvad dansk lovgivning  anser for et privat trosanliggende i forhold til en arbejdsplads og her nævnes: arbejde kønsblandet, arbejde alene med det modsatte køn, røre svinekød,servere alkohol, gå uden tørklæde, vise bare arme, servicere det modsatte køn osv.

Jeg har et eksempel på en kvinde, der “ikke kunne” komme på kursus, fordi hendes mand hævdede, at hun blev nødt til at gå forbi diverse pornobutikker for at komme til undervisningsstedet, og det passede ikke parrets selvforståelse. Underligt nok havde ægtefolkene ikke tænkt på løse deres problem med skyklapper eller burka.

Faktisk ser vi mange indvandrere og efterkommere i selvstændigt erhverv, der ikke har problemer med at gøre det modsatte af, hvad de ellers siger at deres kultur foreskriver dem at gøre eksempelvis ikke snyde i pengesager(moms-svindel)  handle ret mod medmennesker(sælge narkotika). Der er også meget “arbejde” og arbejdsfri indkomst som værtslandet ikke ser, fordi ingen ikke tænker så langt. Storbritannien har set et nyt serviceerhverv for pakistanske mænd i form af  grooming (prostitution af hvide piger) til udnyttelse i det asiatiske miljø. Opkrævning af  såkaldte beskyttelsespenge er en anden importeret beskæftigelsesgren for nogle indvandrere og efterkommere, det oplever vi i nærheden af ghettoerne. Det er min erfaring at virkelig mange 1.generations indvandrere ejer huse og ejendomme i oprindelseslandet, som lejes ud uden at disse indtægter opgives til danske skattemyndigheder – somme beder om ældrechecken oveni. Andre har maskinparker i oprindelseslandet og udlejer gennem en ansat bestyrer.

Ser man på en del offentligt forsørgede indvandrerfamiliers adfærd:store bryllupper, hyppige hjemrejser, dyre biler, dyre gaver til familien, cigaretter, hippe mobiltelefoner til alle, lægeregninger for familie i hjemlandet osv. er det ganske utroligt hvis danske overførselsindkomster alene kan skabe familiens forbrug selvom tandlægebesøg, børns betalte fritidsaktiviter og rødvinen springes over.

Ralf Pittelkow viser  i bogen “Efter 11. september” (2002) ganske udmærket hvorfor folk med islam som basal mental udrustning ofte ikke opnår den grad af integration – og på de områder – som modtagerlandene har som ideal.

kilde til tallene : Poul Erik Andersen, Den korte Avis 14.02.17  ; Folketinget http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/515/svar/1343175/1665372.pdf

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Damgaard, Kirsten, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.