Tålt ophold

Der er kun én kvinde på tålt ophold i Danmark.

De mange mænd har begået narkokriminalitet,drab,voldtægt eller kan være til fare for statens sikkerhed.Der er dømt for vold og vold med døden til følge, foruden eftersøgt for kriminelle handlinger før de ankom her.

 

Godt hver tredje -eller helt præcist 24 ud af 67 personer -har begået kriminalitet i perioden 2011 til 2015, mens de var på tålt ophold. Det fremgår af et svar til Folketingets retsudvalg fra integrationsminister Inger Støjberg (V). ( februar 2016)

For tiden er der 73 personer – 15 på tålt ophold og 58 på kriminel meldepligt – som er forsvundet fra myndighedernes syn.( Ritzau  juni 2016)

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste har hidtil skullet tage ophold på Center Sandholm ved Birkerød i Nordsjælland. Men de flyttes til Udrejsecenter Kærshovedgård i en skov ved Ikast. ( Ritzau  juni 2016)

Ifølge Politikens oplysninger er den seneste fuldkomne opgørelse over, hvorfor personer er på tålt ophold i Danmark fra daværende justitsminister Karen Hækkerup og blev i oktober 2014 – stemplet ’Fortroligt’ – sendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget i Folketinget. Politiken ser de 64 personer på tålt ophold som tilhørende tre kategorier.

Langt den største gruppe er personer, der har brudt straffeloven i Danmark og derfor fået en fængsels- og udvisningsdom. Ifølge Politikens optælling drejede det sig om 40 af de 64, og fængselsstraffene varierer fra tre måneder til i omegnen af 12 års fængsel. Ud af disse 40 havde de 18 narkotikakriminalitet på samvittigheden, men også drab, vold, vold med døden til følge samt voldtægt går igen flere gange.

Den næststørste kategori er den, som krigsforbrydere kan indgå i. Det er personer, der på grund af handlinger begået i et andet land end Danmark ikke kan få asyl her, men som altså omvendt heller ikke kan hjemsendes, da det kan være til fare for deres sikkerhed. I denne gruppe befandt den eneste kvinde på tålt ophold sig – nemlig en kineser. Det fremgår ikke, hvilke handlinger, der er grund til, at de ikke har fået asyl i Danmark.

Den mindste gruppe er personer, der vurderes at være til fare for statens sikkerhed og derfor er administrativt udvist – altså uden en egentlig dom – men som omvendt er her på tålt ophold, fordi det kan være til fare for dem, hvis de hjemsendes. Dem var der to af i oktober 2014.    (Morten Skærbæk 11. juni 2016 Politiken)

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Demografi, seneste, Statistik. Bogmærk permalinket.