Jo flere indvandrere – jo mere tolerance
Handling og værdier konstituerer den nationale identitet
Det kan være frugtbart at tage en diskussion om danskhed og se på alle facetterne,fremfor at udvælge enkeltelementer til en kanon, mener sociolog professor emeritus Peter Gundelach. Han har dog alligevel har indvilget i at præsentere sine forslag til en Danmarkskanon.Danmarkskanonen skal tydeliggøre og formidle befolkningens og samfundets immaterielle kulturarv.
Jyllandsposten har et stor interview med Gundelach, der har stået for undersøgelser af danskerne værdier gennem mange år.
Vi citerer lidt fra artiklen:
»Hvis jeg skal nævne nogle af de vigtigste ting fra værdiundersøgelsen, der kan fortælle noget om danskerne, så er det f. eks., at danskerne er meget tillidsfulde over for hinanden og over for offentlige institutioner.De lægger vægt på demokratiske værdier, sammenlignet med så mange andre lande. Der er desuden mange danskere, der er medlemmer af foreninger, og mange er medlem af folkekirken, hvad man ikke er i andre lande, da der ikke på samme måde er nogen statskirke. Og man lægger vægt på arbejde,« siger professoren.
»Et af hovedresultaterne i dette projekt er faktisk, at der er en meget stor stabilitet. Set over en 30-årig periode forandrer det sig ikke særlig meget. “Ytringsfrihed” er poppet op som noget, vi er blevet mere bevidste om og har samtaler om, men ellers viser svarene det samme. Værdiundersøgelsen viser også, at danskernes tolerance og tillid til andre er voksende, det gælder også for »medlemmerne af Dansk Folkeparti«. Sådan forholder det sig i hvert fald i de år, som professoren kender til, og som også fremgår i undersøgelsens seneste status. Han forklarer det med, at jo flere indvandrere, der er kommet til landet, desto mere tolerante er danskerne blevet. Det personlige møde i hverdagen fremmer tolerancen. Muhammed-krisen og de efterfølgende drastiske terrorhandlinger, der er sket rundt om i Europa, kan dog have rykket ved dette, hvilket vil fremgå, når næste status foreligger i 2017.
Her er tre immaterielle danske kulturværdier, som Peter Gundelach mener har haft størst betydning for det samfund, vi kender i dag, og som kan bruges som pejlemærker i Danmarkskanonen:
1Demokrati. Her kunne jeg dog godt tænke mig lidt mere klar politisk tale. Hvad betyder demokrati i forhold til ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed mv.? Og har man lov til at sige, at man ikke er demokrat?
2Ligeværd. Der skal være ligeværd mellem mand og kvinde, mellem barn og voksen.Vi skal møde hinanden som mennesker.
3Sekularisering. Religion skal ikke være et argument i en samfundsmæssig debat. Man skal ikke bruge religionen til at sige, at sådan skal samfundet indrettes. Der skal være skotter mellem kirke og stat/ det øvrige samfundsmæssige.
Respublica anbefaler at læse hele artiklen
Kilde: Lisette Arent Schausen :Det er bedre at være dansk end udansk 11. juli 2016 Jyllands-Posten
Peter Gundelach redigerede Danskernes Værdier 1981-1999.
Respublica anbefaler at læse:
Hans Gullestrup : Kultur, kulturanalyse og kulturetik- eller hvad adskiller og forener os(1992) ( den næste udgave fra 2003 er blevet mere politisk korrekt og anbefales ikke !)Bogen en håndbog over de elementer der indgår i en analyse af kultur, fx den nationale kultur, og elementernes indbyrdes sammenhænge.
Carsten René Jørgensen: Identitet – psykologiske og kulturanalytiske perspektiver.2008
Medborgerskab – et nyt dannelsesideal. Redaktion Ove Korsgaard ,Lakshmi Sigurdsson og Keld Skovmand.2007
Gunnar Skirbekk: Multiple Modernities – A tale of Scandinavian Experiences.2011
Anne Sofie Allarp: Den skandinaviske drøm – socialdemokratiske samtaler om velfærden,krisen,indvandringen og værdierne.[Mogens Lykketoft,Carin Jämtin og Jens Stoltenberg] 2014.
Morten Skjolager: Truslen indefra – de danske terorister .2009
Olav Hergel: Men vi blev onde . Sleimann fra indvandrerbanden Bloodz med mange domme fortæller sin biografi; og om “de ondes” værdier] 2012.