Farvel Danmark

Striden mellem multikulturalister og assimilationister går på, om det er kulturen eller indvandrerne, som skal forandre sig

Omtale af bogen ” The Perils of Diversity. Immigration and Human Nature” af den amerikanske psykolog Byron M. Roth

Professor Roth søger at dokumentere den skade, masseindvandring af ikke-europæiske folk påfører Vesten, såvel USA som Europa.

 

af Lone Nørgaard

Nationalstaten Danmark er i fuld gang med at opløse sig selv. Ligesom Tyskland, hvorom Thilo Sarrazin -tidligere medlem af Forbundsbankens direktion og tidligere finansminister i Berlin -har skrevet bogen ” Deutschland schafft sich ab”, ” Hvordan vi sætter vores land på spil”. Præcis det samme scenarie udfolder sig i lande som Sverige, Norge, England, Frankrig, Luxemburg og Holland -med en ukontrolleret masseindvandring fra tredjeverdenslande som en af hovedfaktorerne.

Det har i mange år været en gåde for mig, hvorfor det store flertal af politikere og beslutningstagere ønsker at save den gren over, som rimeligt velfungerende nationalstater har siddet komfortabelt på siden 1950′ erne. Hvorfor træffer de beslutninger mod deres befolkningers udtrykkelige ønsker i et forsvar for en politik, der har få fordele og så mange følelige konsekvenser? Jeg sidder imidlertid nu med en bog i hånden, der samler de fleste af trådene for mig og gennemlyser det vanvittige eksperiment, som de europæiske eliter med EU i spidsen har gang i. Titlen er ” The Perils of Diversity. Immigration and Human Nature” af den amerikanske professor emeritus i psykologi Byron M. Roth. Hans hovedærinde er at dokumentere den skade, masseindvandring af ikke-europæiske folk påfører Vesten, såvel USA som Europa.

I det følgende skal jeg i punktform forsøge at formidle en række af hans væsentlige teser: Igennem de seneste 40 år har USA og Europa gennemgået demografiske forandringer, der er uden fortilfælde. Et stort antal mennesker fra tredjeverdenslande er udvandret fra deres forarmede hjemlande til Europa, USA, Canada og Australien.

Udviklingen bliver betragtet med bekymring af flertallet af borgerne i værtslandene.

De, som indtager elitepositioner i politik, industri, akademia og journalistik, deler kun i begrænset omfang denne bekymring.

Der har været meget lidt diskussion af den massive indvandrings mulige indflydelse på værtslandenes sociale struktur og kulturelle arv til trods for, at samfund er udviklet over århundreder og formes af de mennesker, som bebor dem.

Historien viser, at det er meget vanskeligt for store og tydeligt forskellige grupper at leve harmonisk side om side.

Idéen om, at forskellige grupper af mennesker er stort set identiske og dermed udskiftelige, tjener som grundlag for de vestlige nationers immigrationspolitik og accepteres af både multikulturalister og assimilationister. Er idéen korrekt? Nej; den forskning, der ligger på området, bliver ignoreret.

Striden mellem multikulturalister og assimilationister går på, om det er kulturen eller indvandrerne, som skal forandre sig.

Assimilationisterne diskuterer imidlertid sjældent, om det overhovedet er muligt for indvandrerne at foretage de forandringer, som er nødvendige for en vellykket integration.

De henviser ofte til USA som indvandrerland, men glemmer, at praktisk taget al vellykket indvandring kom fra europæiske kulturer meget lig de oprindelige nybyggeres.

Multikulturalisterne opmuntrer indvandrerne til at bevare deres kultur. Konsekvensen i England er sharia-domstole, i Frankrig 751 no go-zoner.

Der er en logisk brist i det multikulturelle program: Ideologien priser etniske minoriteter, som fastholder deres kulturelle traditioner, men ser skævt til majoritetsbefolkningen, som ønsker at gøre det samme.

I Amerika bliver socialforskning, der strider mod politisk korrekt tankegang, undertrykt, i Europa bliver den kriminaliseret.

Jf. politologen Robert Putnams forskningsprojekt, som blev tilbageholdt, fordi det -modsat forventningerne -konkluderede, at større etnisk og racemæssig forskellighed har alvorligt negative konsekvenser for et samfund og drastisk reducerer tilliden.

Det traditionelle skel mellem højre-og venstrepartier kan ikke anvendes i indvandringsspørgsmål.

Deres politiske ledere er enige i støtten til indvandring. Hele det intellektuelle establishment fra højre og venstre har meldt sig ind i masseindvandringskoalitionen og bekender sig til multikulturalisme. Indvandringsmodstanderne bliver kategoriseret som racister, der udøver hate-speech. Konsensus blandt eliten er, at den folkelige modstand beror på uvidende fremmedfrygt, som bare skal ignoreres

De intellektuelle klasser har opgivet den søgen efter sandhed, som tidligere karakteriserede den, til fordel for at bruge forskning til at fremme politiske og ideologiske mål. De intellektuelles herskende ideologi er en absolut egalitarisme, som ikke anerkender, at noget er bedre end noget andet, hvad enten det drejer sig om ideer, kunstværker eller historiske analyser.

Gavmilde velfærdsydelser er uforenelige med en vellykket indvandringspolitik.

Den eneste måde at undgå katastrofen i de vestlige lande er at lave en pause for yderligere indvandring.

Læs i sammenhæng denne bog, der systematisk dokumenterer, hvordan de vestlige eliter kynisk sælger deres forsvarsløse, oprindelige befolkninger.

Trykt 8. februar 2016    Fyens Stiftstidende 

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Demografi, Kultursammenstød, Nørgaard,Lone, seneste. Bogmærk permalinket.