Psykolog interviewede 10 bandemedlemmer om deres vej ind i banden og om hvad der fastholdt dem der
Det er første gang en dansk forsker taler med de unge selv.
“Det er et broderskab, forstår du?” siger flere af de ikke etnisk danske unge mænd.
Kirsten Elisa Petersen har i alt interviewet ti mænd i alderen 18-29 år. Fire etnisk danske og seks med etniske minoritetsbaggrunde.
Langt de fleste har ingen positive oplevelser knyttet til deres skolegang, og flere er stort set holdt op med at gå i skole omkring 6. klasse, hvor de er begyndt at begå kriminalitet.
De danske unge kommer fra særligt sårbare familier med vold, skilsmisse og kriminalitet, mens mændene med minoritetsbaggrund fortæller, at de kommer fra trygge hjem. Og hvor de danske unge er individorienterede og søger bander, der kan gavne dem selv mest muligt, søger de etniske unge et fællesskab. Udtrykket broderskab går igen hos de nydanske unge, som ifølge Kirsten Elisa Petersen bliver i de lokalforankrede bander for livet, mens de danske unge ‘ shopper rundt’ mellem bander.
Flere efterlyser bedre tilbud, når de kommer i starten af 20′ erne, hvor de begynder at fokusere på, at de gerne vil have et job og en uddannelse.
Lærke Cramon :Hun kom ind på livet af ti bandemedlemmer. Information 07.11.2015