Muslimerne er nødt til selv at tage opgøret med den indre råddenskab
af Naser Khader cand.polit.
Efter attentatet mod satireavisen Charlie Hebdo i Paris i ja- nuar 2015 udtalte briternes Cameron, USA’s Obama, fransk- mændenes Hollande og mange fremtrædende muslimer efterfølgende, at dette ikke havde noget med islam at gøre. Det er jeg totalt uenig i. Dette er også islam.
Jeg forstår godt, at det siges i forsøget på at tage hensyn til verdens mange moderate muslimer. Men gerningsmændene så jo sig selv som muslimer. De råbte islamiske udtryk under angrebet. De mente, at det, de gjorde, var islamisk.
I religionsvidenskaben findes en læresætning, som lyder, at religioner er, hvad de religiøse definerer og gør. Man kan med andre ord ikke tage det fra gerningsmændene, at de er muslimer. Lederen af Islamisk Stat, al-Baghdadi, er teolog og har undervist på universitetet i Bagdad. Det synes derfor grotesk, når en ung muslim, der er født og opvokset i Danmark, siger, at al-Baghdadi og hans jihadister ikke er muslimer. De er lige så meget muslimer som andre, og det er for mig indlysende, at mange af vore dages terrorangreb er forbundet med islam.
Koranen advarer mod hån af islam og profeten. Straffen for forseelsen er ikke de neret, men i islamisk jura er der tradition for, at man takserer den med en dødsdom. Så det passer simpelthen ikke, at drabene i Paris ikke har noget med islam at gøre. I stedet for at benægte, at det forholder sig sådan, skulle man kæmpe for at ændre denne praksis.
Halshugning og korsfæstelse hører ikke hjemme i den moderne verden. Men så vidt jeg ved, har ingen fremtræ- dende muslimsk teolog til dato sagt, at de passager i Kora- nen, hvor disse praksisser står nedfældet, hører til en be- stemt historisk kontekst og er ugyldige i dag. Det er det, muslimerne må erkende: At problemet eksisterer, og at man må gøre op med den forældede Koran-fortolkning i dele af det muslimske hus.
Særligt muslimerne burde kunne se meningen med at blande sig, for islamismen har indtil videre været mest skadelig for muslimerne selv. Det er oftest muslimer, der bliver dræbt af islamister. Muslimerne er nødt til selv at tage opgøret med den indre råddenskab. Det kan ikke nytte noget, at det kun er naboen og min gamle mor, som står i opgangen og forsikrer hinanden om, at der er noget helt galt. Jo flere muslimer, der ikke vil finde sig i terror og lufter deres utilfredshed, desto større bliver det interne pres. Teologerne og de lærde må komme på banen. De må gøre op med de voldelige passager i Koranen, der i den grad trænger til et serviceeftersyn.
Desværre har mange muslimske ledere i Danmark mere travlt med at tage afstand fra dem, der siger, at de skal tage afstand. Det er jo bekvemt, for så slipper de selv for at tone rent ag.
Problemet med islam i dag er, at der ikke er plads til debat. Uforsonligheden er lammende, og i tomrummet har islamisterne ophøjet profeten til noget nær en gud og Koranen til noget urørligt. Intolerancen over for ikke-muslimer orerer i stor stil i det muslimske miljø sammen med forestillingen om, at viljen ikke er fri, men alene bundet til Guds vilje.
Kun gennem en reformation af islam kommer man radi- kaliseringen til livs. Udebliver den, da vil vi fortsat se udklækningen af jihadister og terrorister, som retfærdiggør deres handlinger i islams navn.
Naser Khader og forlaget Peoples Press har meget venligt tilladt Respublica at bringe tre kapitler fra Khaders bog Hjertet Bløder ( 2015).
Det er kapitlerne: *Arabiske folkesygdomme* *Arabiske fordomme* *Islam og terror*
Naser Khader er cand.polit. ,politiker (C), forfatter og foredragsholder, født i Syrien.