De fleste bådflygtninge til Australien indhentes af søværnet og sendes tilbage, hvor de kom fra.
En del sejles ud til nødtørftige teltlejre på tropeøerne Nauru, Manus eller Christmas Island.
For tiden er der omkring 1.500 mænd, kvinder og børn i lejrene, størstedelen fra Syrien, Burma og Somalia, og ingen af dem kommer til at sætte fod på australsk jord.
85 procent af dem ender med at opnå asyl og har så valget mellem at slå sig ned på øen eller få et lift til Cambodja, som mod klækkelig betaling har lovet at aftage Australiens bådflygtninge i de kommende år.
Ian Rintoul leder af Refugee Action Coalition : »Det mærkelige er, at stort set alle australiere faktisk er imod det, der foregår i lejrene,« forklarer han. »Læger, sygeplejersker, psykiatere, fagforeninger – alle har protesteret mod dem. (…)”
På Monash University i Melbourne har professor Andrew Markus undersøgt australiernes indstilling til flygtninge og indvandrere siden 2007, og han mener, at hans landsmænd generelt har en af de mest positive indstillinger til indvandring i den vestlige verden. Så længe de ikke ankommer med båd. Spørger man specifikt til bådflygtninge, mener færre end hver femte australier pludselig, at de bør få permanent opholdstilladelse.
Uddrag og noter fra Markus Bernsen:Et nationalt mareridt. Weekendavisen 14.08.2015
Vi anbefaler at læse hele artiklen ,for et nuanceret billede af situationen i Australien