Det er ikke kun krigen der har ramt dem Det har familien også Og måske også Kulturen med stort K
Det viste en undersøgelse med arabisktalende patienter.
Det viste sig, at en dramatisk andel på 63 procent har et eller flere tilknytningstraumer, det vil sige fysiske og følelsesmæssige overgreb og omsorgssvigt.
Deres traumer starter i den tidlige barndom med forskellige typer mishandling i forældre-barn-forholdet.
I sit ph.d.-projekt, som er en psykologisk undersøgelse af tilknytning, traumekompleksitet og psykoterapi, har Karin Riber testet og interviewet 43 flygtninge, der er i behandling for deres traumerelaterede lidelser. Her fandt hun blandt andet, at de menneskeskabte traumer fra krige, politisk forfølgelse og samfundsmæssige konflikter kun udgør en brøkdel af flygtningenes traumebillede og deres psykologiske følgevirkninger.
De 43 flygtninge er 21 kvinder og 22 mænd, hvor hovedparten er mellem 30 og 59 år. De har primært irakisk og palæstinensisk baggrund.
” Det er ikke kun PTSD-symptomer, vi ser hos flygtninge, de lider også af depression, høj angst, fysiske smerter, lavt funktionsniveau og dårlig livskvalitet. Der er meget andet, der præger deres symptombillede end kun PTSD, siger ph.d. i psykologi Karin Riber”.
Størstedelen af de traumatiserede flygtninge viste blandt andet utryg tilknytning, manglende evne til at forstå og reflektere over egne og andres følelser, tanker og handlinger, høj usikkerhed, manglende selvværd og problemer med tillid og intimitet.
“De samfundsmæssige traumer som forfølgelse, fængslinger, tortur, bombninger og andre krigsrelaterede oplevelser forløber parallelt med de familiemæssige traumer gennem hele deres liv, og det siger sig selv, at det har afgørende betydning for et menneskes udvikling og psykologi”, siger Karin Riber.
Der er stor forskel på, hvordan man behandler mennesker, der oplever enkeltstående traumer i voksenlivet, og mennesker, der har haft livslange traumer. Den store kompleksitet i deres traumer udfordrer den psykologiske behandling.
De længerevarende traumatiserende oplevelser kan forandre grundlæggende tillid, følelsesregulering og personlighed.
– Det betyder, at vi skal starte et andet sted i behandlingen. Der er noget, der skal bygges op, som ikke har været der fra begyndelsen. Det har en betydning for, hvor vanskeligt det er at skabe en tryg relation til terapeuten. Den paranoia og mistillid, de er præget af afspejler ikke bare PTSD. Der er tale om kompleks PTSD, siger Karin Riber.
***
Karin Riber er PhD. og autoriseret psykolog og BA i religionsvidenskab.
En undersøgelse af nyankomne asylsøgere i Danmark foretaget af Amnesty Internationals danske lægegruppe i 2008 viste, at 34 procent af asylsøgerne opfylder kriterierne for posttraumatisk stressforstyrrelse, i daglig tale PTSD. På baggrund af den undersøgelse er det konservative skøn, at mindst 30.000 flygtninge i Danmark lider af PTSD.
ovenstående er uddrag fra http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2015/05/flygtninges_traumer/ og andre kilder.