Kan man forestille sig en islam light i praksis?
Bør vi tage alle kulturernes elementer med, fordi vi har fået et multietnisk samfund?
Skal vi vende bådene med afrikanske lykkeriddere og flygtninge, og anbefale dem at bruge pengene på at starte andelsforeninger i hjemlandet eller lande hvor de er velkomne, i stedet for at betale opsparingen til smuglere for at komme til Europa?
Journalisterne Arne Hardis og Hans Mortensen stillede de sædvanlige spørgsmål om overfladekultur – mad, påklædning og minareter – til Kristian Thulesen Dahl uden at gå i dybden om hvilke skel og grænser muslimer virkelig ønsker og fremviser, og hvad vi så stiller op overfor de importerede islamiske værdier og stammestrukturer. En mentalitet der bevirker at den oprindelige danske befolkning generelt ikke ønsker mere indvandring af muslimer.Flertallet af de personer, der uden visum står til søs fra Afrika mod Europa er netop muslimer.
Vi anbefaler at læse hele artiklen En håndsrækning til muslimerne Weekendavisen 08.05.2015 og bringer nogle af Thulesen Dahls svar.
“Vi synes ikke, at det danske samfund skal udvikle sig til et samfund, hvor islam fylder mere. Vi respekterer fuldt ud, at man kan være troende muslim, og at man derfor også skal have mulighed for at udøve sin religion. Men det er også godt, at man rundt i landet kan se, at det danske samfund er baseret på sin kristne kulturarv. Derfor synes vi ikke, det er fornuftigt at have stormoskeer, og vi er også nervøse for, at det kan have en tiltrækkende effekt på islamistiske miljøer.«
– Gælder det også andre trossamfund, at de ikke må bygge for penge fra andre stater? »Det har vi ikke forholdt os til. Vi har forholdt os til en konkret situation om stormoskeer. Men vi kan kikke på det jødiske samfund, som jo har været meget omtalt på det seneste. Det fornemme ved det jødiske samfund er, at de har været en del af det danske samfund og fuldt ud har respekteret civilsamfundets betingelser. Det er derfor, man ikke har haft nogen konflikt overhovedet mellem troende jøder og andre. Derfor er jøder betragtet som en fuldt ud almindelig del af det danske samfund. Det er jo danskere, og de vil med rette kunne føle sig stødt, hvis nogen betragter dem som noget andet. På samme måde vil vi kunne betragte den muslim, der udøver sin tro, men samtidig respekterer det danske civilsamfund. Men hvis man insisterer på at fastholde fremmed religion i situationer, hvor det kommer i konflikt med det danske samfund, danske traditioner eller dansk kultur, så går det skævt, og så reagerer vi. Derfor insisterer jeg på at tage fat på konkrete problemer i stedet for at lave nogle principper om ting, der ikke er problemer.«
“… Jeg bryder mig ikke om, at vores samfund i stadig større omfang skal domineres af islam. Jeg har fuldt ud respekt for den enkelte person, der ønsker at tro på islam. Vi har religionsfrihed. Men jeg synes ikke, det danske samfund som sådan skal ændre karakter”.
“…Meget af det, vi godt kan lide ved samfundet, stammer jo netop fra, at vi er vokset op med den kristne kulturarv. Det er også det, der har sikret et sekulariseret samfund, hvor vi kan finde ud af at adskille det, vi hører i kirken om søndagen, fra den lovgivning, vi laver i Folketinget om tirsdagen.”
” Vi har kigget på den franske lovgivning mod religiøse symboler for offentligt ansatte. Det har vist sig, at det ikke strider mod konventionerne. Vi foreslår, at man gennemfører det samme i Danmark, så man ikke kan bære kalot eller synlige religiøse symboler. Det imødegår kritikken af, at det skulle stride mod konventionerne.”
– Hvis du ønsker et brud inden for islam mellem dem, der bruger deres religion som politisk instrument, og dem, der anser religion for en privat sag, skader du så ikke din egen sag? Når du hele tiden møder moderate muslimer med påbud, forbud og konfrontation?
“Jeg tror, det er nødvendigt, at man gør det. For hvor stopper det? Skal vores kunstnere så holde sig tilbage med kritik og satire? Det er et valg, vi er nødt til at tage. Vil vi i Danmark sige, hvad vi synes har været godt ved Danmark? Det er jo for eksempel også, at vi har følt en vis homogenitet, og at vi har været tæt på hinanden og dermed også haft et ansvar for hinanden. Det kan godt være, at vi med tiden får et mere multietnisk samfund, men ønsker vi også et mere multikulturelt samfund? Det, der får Danmark til at hænge sammen, er, at vi føler os forpligtede over for hinanden, fordi vi føler os forholdsvis tæt på hinanden. Så er et multikulturelt samfund jo ikke noget, vi skal efterstræbe.”
“Islamisme, radikalisme og fundamentalisme er det, vi skal gå efter. I samme øjeblik man siger, at det er religionen islam, der er problemet, vil man blive beskyldt for at krænke religionsfriheden.Og vi vil ikke skydes i skoene, at vi anfægter religionsfriheden, for den går vi faktisk ret kraftigt ind for. Det betyder jo ikke, at der ikke i islam som religion er udfordringer.”
“Jeg glæder mig til de demonstrationer, hvor muslimske kvinder smider tørklæderne for vise, at de også vil leve som frigjorte mennesker”.
“Vi bør vælge den australske model, og vende bådene og returnere dem til Afrika og ordnede forhold”.