Fattig-Carina og Dovne-Robert
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at et kontanthjælpspar på over 30 år med to børn efter skat modtager 334.000 kr. årligt i kontanthjælp samt skattefrie ydelser og tilskud.
Af Martin Ågerup , direktør for tænketanken CEPOS
I de seneste dage har socialdemokrater og AE-rådet kaldt beregningen misvisende. Enhedslisten har sågar brugt ord som løgn og bedrag. Argumentet er, at lønmodtagere også kan modtage f. eks. boligsikring oven i deres løn, og at det derfor er misvisende at sammenligne kontanthjælp plus andre ydelser med løn uden disse.
Sidstnævnte er der imidlertid heller ingen, der har gjort. Ved sammenligning af rådighedsbeløb hos kontanthjælpsmodtagere og personer i beskæftigelse medtager man alle “indtægter”, også overførsler.
En HK-familie har således ca. 363.000 kr. årligt i lønindkomst, boligsikring m. v. efter skat.
Med andre ord ca. 2.400 kr. mere om måneden end familien på kontanthjælp.
Den socialpolitiske venstrefløj fremfører ofte, at kontanthjælpsmodtagere har så lav indtægt, at 2.400 kr. ekstra om måneden (svarende til ca. 7,5 kr. i timen) er rigelig tilskyndelse til at arbejde. Men vil alle familier med 334.000 kr.for ikke at lave noget finde det attraktivt at arbejde 2 x 37 timer om ugen + transporttid for i stedet at opnå 363.000 kr.? Den socialpolitiske venstrefløj har i årevis med næb og klør kæmpet imod, at de samlede ydelsesniveauer skulle frem i lyset. I 2011 forsøgte Socialrådgiverforeningens daværende formand (og nuværende skribent på JP), Bettina Post, at benægte, at ægtepar på starthjælp havde 9.600 kr. til rådighed om måneden efter skat, husleje mv.
Starthjælpen udgjorde 13.418 kr., protesterede hun og tilføjede, at de skulle »godt nok bo billigt, for at det regnestykke kan realiseres.« Hun undlod imidlertid at oplyse, at de også modtog andre ydelser, hvilket bragte rådighedsbeløbet op på 9.600 kr.
Fortielsen af de samlede ydelsesniveauer virkede helt frem til Carina-debatten i november 2011, da danskerne blev overraskede og forargede over, at kontanthjælpsmodtageren Carina fik udbetalt 15.728 kr. og havde 5.000 kr. tilbage når alle udgifter var betalt, herunder hundemad og cigaretter. Nu forsøger man igen at lægge låg på ved at kalde det manipulation at fremlægge de ellers helt korrekte tal.
Endvidere søger den socialpolitiske venstrefløj at fastholde den myte, at det slet ikke behøver at kunne betale sig at arbejde, for – som Bettina Post påstod ved samme lejlighed i 2011: »Hvis man kan arbejde og bliver tilbudt et rimeligt job, skal man sige ja til det, ellers mister man kontanthjælpen. Det er da vist “incitament” nok?” Efter at dovne Robert havde været på tv, fik piben en anden lyd.
Nu meddelte Bettina Post pludselig, at kontanthjælpsmodtagere af hans type findes i alle jobcentre. Endvidere fremhæves det, at alle jobparate kontanthjælpsmodtagere sendes i nyttejob. I praksis er imidlertid under 2.000 kontanthjælpsmodtagere i nyttejob.
Skærpede rådighedsregler kan supplere, men ikke erstatte økonomiske incitamenter til at arbejde.
Hver anden virksomhed oplever ansøgere, der reelt ikke er motiverede for at få jobbet. Virksomheden Panorama, der tilbyder ufaglærte jobs til 130 kr. i timen, vurderer, at det nok er mellem 10 og 20 pct. af de ledige, der ikke ønsker jobbet.
Disse ca. 10 til 20 pct. tilbydes ikke beskæftigelse. Ingen arbejdsgiver vil ansætte folk, der ikke ønsker jobbet. Og hvis man ikke tilbydes et job, eller hvis man fyres fra det igen, kan man som oftest modtage kontanthjælp. Sådan fungerer systemet i praksis.
Trykt i Jyllands-Posten 04.03.2015