Trykt i Jyllandsposten 30 november 2004
Af PER CLAUSEN, lektor i samfundsfag og undervisningsassistent på Internationale Udviklingsstudier, RUC
Topfigur i CIA har skrevet en bog, som kritiserer Bush-regeringens krig mod terror og kalder Irak-krig en gave til Osama bin Laden. Forfatteren har nu forladt CIA.
Anonymous: Imperial Hubris. Why the West Is Losing the War on Terror.
Brassey’s, Inc, Washington D.C., 2004. kr. 269.
Efter 11. september 2001 stillede amerikanerne sig spørgsmålet: “Hvorfor hader de (terroristerne) os?”, og forsvarsminister Donald Rumsfeld besvarede det med, at “de hader os for, hvad vi (amerikanerne) er, dvs. fordi de ikke kan lide vores levevis, vores sekulære demokrati og vores frihedsrettigheder – eller udtrykt anderledes: Fordi vi er gode!”
Derfor må terroristerne under ledelse af Osama bin Laden være onde, drevet af et irrationelt had, og løsningen må derfor logisk nok være at føre en “krig mod terror”.
Den arrige ekspert
Denne opfattelse modsiges på det skarpeste i bogen “Imperial Hubris. Why the West is Losing the War on Terror” skrevet af “Anonymous” (hvis navn er Michael Scheuer), som i 1990’erne ledede CIA’s antiterror-enhed, der jagtede Al Qaida, og som er specialist i forholdene i Sydasien efter i to årtier at have beskæftiget sig med området. Scheuer er en fnysende arrig ekspert, fordi han mener, at den øverste ledelse inden for efterretningstjenesterne og administrationen har fulgt deres egne fikse idéer og overhørt råd – eller ikke ønsket at få nogen – fra eksperterne (som ham selv) på området.
Hvis man analyserer Osama bin Ladens udtalelser og fatwaer, som aldrig i deres helhed er blevet offentliggjort i vestlige medier, hvorfor offentligheden ikke har kunnet sætte hans tanker og handlinger ind i deres historiske og kulturelle sammenhæng, når Anonymous frem til, at bin Ladens argumentation ud fra en islamisk optik både er sammenhængende og konsistent, og at hans strategi ud fra en militær logik er rationel. Bin Laden fører krig mod USA pga., hvad landet gør over for den muslimske verden i form af støtte til undertrykkende regimer og udbytning i form af kunstigt lave oliepriser, hvorfor han kræver, at USA ophører hermed.
Han opfatter sin kamp som defensiv, idet det er Vesten, der har invaderet det muslimske univers, som derfor skal befries. Bin Laden er ikke en apokalyptisk terrorist og er ikke ude på at ødelægge USA, men er en praktisk kriger, og hans kritik nyder udbredt støtte i den muslimske verden, argumenterer Anonymous.
Bin Ladens aktioner har til formål at få opfyldt sine krav – således har han gentagne gange opfordret den amerikanske befolkning til at bruge sine demokratiske rettigheder til at få gennemført ændringer i landets mellemøstpolitik, men da dette ikke har været tilfældet, opfatter Bin Laden den amerikanske befolkning som medskyldig og dermed også som legitimt krigsmål.
I modsætning til den blandt vestlige analytikere udbredte opfattelse, at Osama Bin Laden er en ond, diabolsk og hensynsløs person, der er styret af andre – oftest hans næstkommanderende, Ayman al-Zawahiri – citerer Anonymous en mængde udsagn fra muslimer, der modsat karakteriserer ham som blid, god, beskeden, frygtløs, dybt troende og veltalende, og det har vakt beundring, at han har opgivet sit rigmandsliv og sat livet på spil, først i Afghanistan og dernæst som den eneste forsvaret islam over for, hvad der opfattes som vestlig aggression.
Han har opnået en aura som en Robin Hood, der bekæmper undertrykkerne og forsvarer de undertrykte muslimske masser, ligesom hans udstråling på tv ikke minder om en Hitler eller Khomeini, men snarere om en Jesus. Hans geni består i at have skabt en multinational, islamisk bevægelse under sin egen ledelse, men ikke afhængig af ham, da Al Qaida består af relativt autonomt fungerende grupper organiseret i netværk, der, da de nyder udbredt støtte i de muslimske lande, svømmer som fiskene i vandet.
Bin Laden holder, hvad han i sine udtalelser lover, og han fremstår som en ideologisk leder af verdenshistorisk betydning, der sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af Fukuyama’s påstand om “historiens afslutning” som følge af en global accept af markedsøkonomi og demokrati. Ud fra Anonymous’ analyse er det snarere Samuel Huntington tese om “civilisationernes sammenstød”, der er ved at blive virkeliggjort.
Det Vilde Vesten
Anonymous kritiserer brugen af terrorbegrebet, da en sådan fokuserer på handlingerne, der fremtræder episodiske og begrænsede og lægger op til efterretnings- og politiarbejde, så forbryderne kan blive stillet for retten og dømt – ligesom i Det Vilde Vesten, og som det skete med terrorbevægelserne i 1970’erne.
Han ønsker i stedet at betragte Al Qaida som avantgarden i et populært og globalt, islamisk oprør, der må bekæmpes med langt hårdere midler.
Han betragter strategien og udviklingen i Afghanistan som katastrofal, da Bush-administrationen ikke rådførte sig med den omfattende ekspertise, som CIA besad om landet og derfor førte en krig “on the cheap” og satsede på indførelse af demokrati under ledelse af folk, der ikke har deltaget i krigen mod Sovjetmagten, og som derfor ikke nyder større legitimitet i landet. Afghanistan er ved at blive tabt, mener forfatteren, ligesom han også betragter Saudi-Arabien som infiltreret af Al Qaida-sympatisører, og derfor ligger styret på sin dødsseng.
Irak-krigen i turbanen
Irak beskæftiger han sig underligt nok næsten ikke med, ud over at han konstaterer, at dette er den mest idiotiske krig, USA har involveret sig i. Anonymous betegner krigen som en julegave, som bin Laden ikke i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig, men som dumpede ned i hans turban som følge af Bush-regeringens besættelse af idéen om at få fjernet Saddam Hussein. Nu sidder amerikanerne fast i en håbløs konflikt, der kunne være forudset, siger Anonymous, og resultatet er, at tilslutningen til Al Qaida stiger i samme takt som hadet til USA, der udnævnes til “bin Ladens eneste uundværlige allierede”.
Som alternativ til den nuværende strategi foreslår Anonimous, at USA vender tilbage til en neo-isolationistisk politik, hvor landet kun intervenerer, når landets vitale interesser står på spil, men så også indsætter militæret uden hæmninger, idet store tab hos fjenden indgyder respekt – i modsætning til nu, hvor USA forsøger at begrænse tabene hos civilbefolkningen.
For at kunne løsrive sig fra afhængigheden af undertrykkende regimer i Mellemøsten må USA accellerere udviklingen af alternative energikilder – og i denne forbindelse lade miljømæssige hensyn træde i baggrunden – og da den betingelsesløse støtte til Israels undertrykkelse af palæstinenserne er en væsentlig faktor i hadet til USA, skal denne politik genovervejes. Disse forslag tilsigter at fjerne den muslimske animositet mod USA.
Forfatterens analyse må provokere det amerikanske establishment, da den angriber selve præmisserne for den førte politik og kræver, at amerikanerne indleder en selvransagelse.