Vores lovgivning er slet ikke gearet til hverken at forstå eller takle det fundamentalistiske sind Deres virkelighedsopfattelse er helt intakt
Den sindssyge, som i sit sind er helt kaotisk, vil aldrig kunne planlægge et så professionelt angreb, som vi var vidne til i Paris onsdag i denne uge [2. attentat mod Charlie Hebdo]
af psykiater Henrik Day Poulsen
Je suis Charlie. Denne sætning vil for altid blive symbolet på det mest alvorlige terrorangreb i Europa siden Anders Behring Breiviks massakre i Norge.
Breivik ønskede at ramme de politikere, som i et demokrati udformer lovene. De franske terrorister ønskede at ramme de journalister, som holder øje med, at politikere og andre ikke misbruger demokratiet. Begge dele er dybt problematiske og sætter endnu en gang spørgsmålstegn ved, om vores nuværende samfundsmodel, demokrati og ikke mindst lovgivning om terror er tilstrækkelig til at imødegå ekstremister.
Berlingske viste format ved at trykke forsiderne af det satiriske blad, der på ingen måde er anti-muslimsk. Det er blot kritisk. Selv elskede jeg forsiden med Gerard Depardieu, hvor man spurgte, om Belgien kunne modtage så meget kolesterol, ligesom det er hylende sjovt, når Muhammed siger, at man får 100 piskeslag, hvis man ikke dør af grin. Nogle kræfter i samfundet vil nu forbyde denne morskab.
Kan vi som borgere føle os trygge i en verden, hvor kampen mod islamisk ekstremisme får yderligtgående muslimer til at slagte os og yderligtgående vesterlændinge til at springe bomber i Malmø og skyde uskyldige på Utøya?
Siden 11. september 2001 er linjerne efterhånden trukket så skarpt op mellem kristne og muslimer, at vi bliver nødt til at stille os selv det spørgsmål, om vi i den vestlige verden ikke er nødt til at beskytte os selv bedre og dermed give køb på tidligere tiders privilegier som eksempelvis at respektere privatlivets fred i forhold til f.eks. overvågning og betingelsesløst acceptere næsten ubegrænset indvandring fra muslimske lande, hvor flertallet ikke kender til demokrati og for nogles vedkommende heller ikke ønsker demokrati. Enkelte misbruger endda vores demokrati til trods for, at de har fået udstedt et dansk, fransk eller andet EU-pas. Det var tragisk, at DR dagen før angrebet i Paris kunne vise en dokumentarudsendelse fra Grimhøjmoskeen i Århus, hvor en imam udtalte, at han ønskede, at Islamisk Stat vandt i Syrien, og at han ikke mente, at demokrati ubetinget var en god ide. Samtidig påberåbte han sig sin ret til ytringsfrihed. Sagt med andre ord: Han respekterer ikke den vestlige verdens system, men forventer rettigheder og beskyttelse fra selvsamme system, som han og flere disciple fra Grimhøjmoskeen kæmper imod.
Jeg vil gerne acceptere, at PET opsatte hemmelige mikrofoner i Grimhøjmoskeen, så vi kunne høre, hvad der bliver talt om, når DR ikke er til stede. Nogle jurister vil sikkert hive hele Karnovs lovsamling frem og himle med øjnene, men mit svar til de lærde jurister er: Har I noget bedre forslag til at imødegå en udklækningsrede for potentielle terrorister?
Og her finder vi en meget vigtig pointe, når man skal forstå, hvordan en fanatiker tænker. De bryder alle de sociale normer og regler, som vi andre tager for givet. Det at have respekt, være fair, tage hensyn til andre og være til at stole på bliver sekundært i kampen for det, som fanatikeren tror på. Målet helliger kort sagt midlet. Utroværdighed, løgn, bedrageri og manipulation er fuldt acceptabelt, når man handler i Guds navn. Også selv om det hellige skrift siger, at man eksempelvis ikke må lyve.
Dette dobbelte bogholderi er vigtig at forstå, hvis man skal forstå en fanatiker. Derfor nytter det heller ikke noget at tro på en konstruktiv dialog. Naturligvis vil en fanatiker møde op og diskutere med politikere, som vi så i DRs dokumentar. Men når kameraet er slukket, og alle er gået hjem, griner de i skægget og forbereder den næste fanatiske gerning. I Guds navn, naturligvis.
Det er velkendt, at psykopater lyver, manipulerer, stjæler og slår ihjel for egen vindings skyld. Ofte er spændingen ved at begå kriminalitet også en væsentlig drivkraft. Psykopaterne kan de fleste godt forstå, og vi har stor erfaring med at takle dem i et demokratisk samfund. Vi har love, domstole og politi, der kan spærre dem inde. Men hvis man tror, at de troende i Grimhøjmoskeen eller terroristerne i Paris »blot« er en flok psykopatiske forbrydere, tager man grueligt fejl.
En fanatikers psykologi er ofte helt anderledes, selv om deres gerninger om at tale med to tunger, lyve og fordreje sandheden til forveksling kan ligne en gemen, psykopatisk vaneforbryder.
Et meget godt bevis på forskellen er det faktum, at de to franske brødre af nordafrikansk herkomst, der nu er eftersøgt for terrorangrebet i Paris, næsten på hel provokatorisk vis efterlod deres identitetskort i flugtbilen. En ægte vaneforbyder ville aldrig være så dum, idet risikoen for at blive opdaget og fanget jo stiger markant. Denne handling ligner til forveksling en selvmordsbomber, som jo ved, at han eller hun med 100 procent sikkerhed dør. En ægte psykopat vil gøre alt for at undslippe og vil i stedet hyre en »nyttig idiot« til det farlige og beskidte arbejde.
De to brødre har selv udført det beskidte arbejde og er stolte af det. De er helte og hyldes sikkert allerede nu på diverse muslimske, ekstremistiske hjemmesider som helte. Bliver de fanget og idømmes livsvarigt fængsel, kan de i fængslet fortsætte deres udbredelse af fundamentalistisk islam, fordi vores fængselssystem ikke tager hensyn til den fare, som sådanne personer udgør. I tilfældet med Grimhøjmoskeen diskuterer vi stadig, om Århus Kommune lovligt kan forbyde en udvidelse af moskeen til trods for, at Østjyllands Politi kan dokumentere, at over 70 procent af alle de kendte danske syrienskrigere havde deres gang i den fundamentalistiske moske.
Efter min mening bør man, ligesom man har rockerafdelinger i fængslerne, også indføre særlige afdelinger for fundamentalistiske muslimer, så de ikke i fængslet får lejlighed til at indoktrinere den sølle vaneforbryder Mohammed eller Ismael, der sidder inde for narkokriminalitet eller vold, og som oplever sig marginaliseret i samfundet og uretfærdigt behandlet.
Vores lovgivning er således slet ikke gearet til hverken at forstå eller takle det fundamentalistiske sind. I min egen profession kalder nogle psykiatere folk som Breivik sindssyge. Disse læger har også helt misforstået, hvordan en ekstremist tænker. Deres virkelighedsopfattelse er helt intakt modsat den sindssyge, som i sit sind er kaotisk og aldrig vil kunne planlægge et så professionelt angreb, som vi var vidne til i Paris onsdag i denne uge.
Faren er, hvis man som individ, dommer, politiker eller læge tage udgangspunkt i sin egen moral og måde at tænke på. Så bliver man »sweet talked« af folk som imamerne i Grimhøjmoskeen. Så bliver man snydt. Og når så især venstrefløjen bliver angst for at fremstå som xenofobiske, har vi for alvor et problem. Francois Hollande turde ikke engang nævne problemet med fundamentalistisk islam og giver derfor frit lejde til Marie le Pen og andre, der kan udnytte dette tragiske terrorangreb.
Jeg savner et samlet folketing, som én gang for alle sluger den kamel, der hedder, at vi i dag har en ny situation, og at vores Grundlov fra 1864 på visse punkter er utidssvarende, hvis vi skal beskytte os imod folk, der i ekstremismens navn taler med to tunger og udnytter det demokrati, som de selv har nydt godt af.
Jeg vil hermed gerne opfordre hele det danske folketing til ikke blot i tale at sige »Je suis Charlie,« men også i handling én gang for alle sætte en stopper for det vanvid, som indvandring af muslimsk fundamentalisme til Europa har medført. I middelalderen ødelagde pesten Europa. I dag er det den islamiske fundamentalisme.
Je suis Charlie: Et toi?
Tak for tilladelse til eftertryk til Henrik Day Poulsen og B.dk 08.01.15