Stefan Mihai vil bo i Danmark

Bladet Hus Forbi er etableret for at støtte danske hjemløse. Imidlertid har bladet den politik at nogle “hjemløse, der gerne vil bo i Danmark” også kan få lov at sælge bladet, og på den måde skaffe sig  lidt, men utilstrækkelig forsørgelse.

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

De udenlandske hjemløse der sælger bladet kommer ofte fra andre EU lande , og en del venlige  danskere har det lønarbejde, at “hjælpe” de stakkels mennesker, der reelt er uden de efterspurgte kvalifikationer på et dansk arbejdsmarked med fortsat at forblive her. Nogle af de danske medarbejdere i velgørenhedsinstitutionerne betegner endda personer som har opholdt sig  2-3 mdr. her  uden danskkundskaber og uden efterspurgte faglige evner som en mulig ressource for Danmark. Derfor ser de god mening i at hjælpe dem med at fastholde kontakten til vores land ved at uddele gratis mad, tildele (ulovlig) sovesplads,give danskundervisning, være bisidder på jobcenter osv. Det er selvsagt din skattebetaling, der må punge ud hver gang en sådan rumæner eller afrikaner skal på hospitalet. Og de hjemløse, arbejdsløse udlændinge, som Danmark netop ikke har vist sig at have brug for, ellers havde de  jo opnået et regulært job,  er oftere syge, fortæller deres ivrige hjælpere ( Møde i Mariakirken forår 2014).

Her kan du møde en af dem, hans erfaringer og hans  ønsker for sin fremtid. Jeg citerer i uddrag om sælger nr.1087  hvad Stefan Mihai fortalte til Lars Ertner (Hus Forbi 08.08.14 bagsiden) .Indledningsvis kan jeg dog fortælle, at Hr Mihai ikke taler dansk, og først nu mener , at han har fået mulighed for at lære sproget, i og med at Hus Forbi giver danskundervisning. Men ALLE med lovligt ophold i Danmark tilbydes gratis danskundervisning via et kommunalt sprogcenter!

 

Han har boet i Danmark i de sidste 7 år ,har kone og to børn på 18 og 5 år. “For syv år siden fik jeg selv at vide, at Danmark skulle være et okay land, og at de hjælper mennesker.”

I de første tre år gik det også fint. Stefan arbejdede som bygningsarbejder på fuld tid. “Siden da har jeg samlet flasker og solgt aviser”.

I årene i Danmark har Stefan sovet hos bekendte, når det har været muligt- ellers i en kirke om vinteren og i parker om sommeren. Hvert halve år tager Stefan ned og er sammen med sin kone og børn i en måned ad gangen.

“Der er ingen perspektiv i at tage tilbage til Rumænien  – eller andre steder i Østeuropa- så jeg må blive her. Og jeg føler mig også okay. Danskerne er gode mennesker. Jeg ønsker dem alt det bedste”.

Ja så… Alt det bedste til mig. Jamen, så vil jeg bede om, at kun de udlændinge, Danmark har udtrykt ønske om at beholde, vedbliver at opholde sig her i landet! Flere af mine bekendte køber af samme grund kun Hus Forbi af danske sælgere.

Nu er der kommet endu et blad “Illegale” hvis politik er, at ingen kan være illegalt i Danmark. Alle har ret til ophold, i hvilket land de har lyst! Det er Danmark der skal ændre reglerne for ophold, mener udgiverne.Indkomsten fra bladet støtter både stofmisbrugere og folk uden hjemmel til fortsat ophold  udover jobsøgnings- eller turistperioden. Det er besynderligt at nogle danske medborgere finder det i orden, at bebyrde resten af  befolkningen med indvandrere folket ikke ønsker. Bebyrde fordi dette land er et demokrati, og befolkningen ønsker ikke denne tilvandring  – det fremgår at landets love og regler.

I mit kvarter giver hjermløse tyverier og rent ud sagt lort og tis på gaden! Cykler og vasketøj forsvinder.En overgang troede jeg også, at mågerne eller ræven var gået i de kommunale skraldespande, for møget lå ikke så sjældent spredt i en rundkreds om spanden. Men flere gange har jeg så ved selvsyn set romaer(sigøjnere) hive alt ud af spanden, måske hitte en flaske, for så at gå og lade møget ligge.

“Vor herre bevares, kan hun der lever så godt, ikke tænke lidt på de stakkels hjemløse udlændinge”, tænker nogle måske.”Hvad med lidt humanisme?” Jo, absolut! Hjælp med perspektiv! Det er fint at give penge til organisationer i hjemlandene i Østeuropa, så de kan gøre noget for deres egne borgere og udvikle cilvilsamfundet der. Men når man fodrer hunden ved bordet, så tigger den igen, ikke sandt?

Jeg vil godt have mit lands love samt ånden i loven respekteret. Når man bygger en stærekasse flytter der en stær ind, lyder et ordsprog. Det samme med varmestuen og maden, og al den anden hjælp til de ikke særligt duelige lykkeriddere. Det er, set fra dansk side, ikke i samfundets interesse at understøtte arbejdsløse ,udenlandske hjemløse.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Damgaard, Kirsten, Menneskerettigheder, Personlige beretninger, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.