Danmark har accepteret 21 krigsforbrydere på tålt ophold, “hvoraf halvdelen af dem efter eget udsagn er tidligere talibankrigere”.
Danske soldater, der har være udstationeret i Afghanistan, kan risikere at møde sin fjende på gaden i Danmark.
“Men fordi der kun er begrænsede muligheder for at samle beviser nok til at retsforfølge krigsforbryderne, kan de ikke dømmes”(Jyllandsposten 06.09.14).
Danske politikerne er sat til vægs af forældede internationale konventioner, som de mener Danmark alligevel bør følge.
En anden på tålt ophold er en tunesisk mand, som mistænkes for at forsøge at dræbe tegneren Kurt Vestergaard. Tuneseren accepterer ikke den danske værdi ytringsfrihed, og belønnes for drabsforsøget med forsørgelse af den danske stat.Der vil nemlig ske ham noget rigtig slemt, hvis han sendes til det land , hvor han er statsborger, er vurderingen. Kurt Vestergaards og det øvrige folks sikkerhed kommer så i anden række, uforståeligt nok.
Herunder citerer vi kort fra Nola Grace Gaardmand og Matias Seidelin Jyllandsposten.
Folk på tålt ophold og andre udvisningsdømte udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, overtræder deres meldepligt i et hidtil ukendt stort omfang.Lige nu ligger 7.000 sager om udlændinge, der overtræder deres meldepligt, hos anklagemyndigheden.
Loven om skærpet meldepligt blev vedtaget i 2008, efter det kom frem, at en terrormistænkt tuneser på tålt ophold boede tæt på tegneren Kurt Westergaard, som han var mistænkt for at ville dræbe.
Men ifølge flere advokater er loven »spil for galleriet«, idet flere af de udvisningsdømte alligevel kan komme og gå, som de vil. »Jeg har klienter, der er væk tre til seks måneder ad gangen, og så dukker de op og får deres madpakke og bliver genregistreret,« siger advokat Kåre Traberg Smidt, der har haft flere sager med folk på tålt ophold.
De pågældende kan straffes med bøde eller fængsel i op til et år.
læs hele artiklen i JyllandsPosten 16.09.14
15.09.14 skriver Gaardmand og Seidelin ligeledes i Jyllandsposten :
Det hele startede med sagen om iraneren Elias Karkavandi, der i 2005 blev dømt og efterfølgende udvist for at have ageret hashvagt på Christiania. Men fordi han ikke kunne sendes tilbage til Iran af frygt for, at han ville blive forfulgt, kom han på tålt ophold og fik dermed både melde-og opholdspligt i Center Sandholm.
Men i en principiel dom i 2012 slog Højesteret fast, at Karkavandis meldepligt var i strid med menneskerettighederne, fordi han allerede havde afsonet sin straf, og retten ophævede hans melde-og opholdspligt.