Asymmetrisk kulturkritik er også den lave forventnings racisme
Selvom det er ti år siden, at antologien »Multikulturalismens fælder« (Mehmet Ümit Necef og Torben Dyrberg, red.) udkom, er den – desværre! – så relevant som nogensinde.
Katja Kvaale er antropolog
Den består af 15 kritiske analyser af kulturel konfliktskyheds bortforklaringer af de reelle konflikter og problemer, som multikulturalismen har affødt.
Mit eget kapitel handler om det, jeg kalder »asymmetrisk kulturrelativisme« i akademia: at majoritetskultur kritiseres, udfordres og dekonstrueres for fuldt smadder, mens minoritetskultur nænsomt skal forstås og beskyttes mod kritik.
Der ligger en lav forventnings racisme i denne kritiske asymmetri. Ægte ligebehandling er kritisk analyse af såvel immigranters som majoritetens kultur. Forskelsbehandlingen er uvidenskabelig, potentielt racistisk og desuden dybt skadelig for sammenhængskraften.
Hvor er den kulturelle (selv) kritik af udbredt knivstikkeri blandt unge med mellemøstlig herkomst?
Af den omsiggribende kollektive voldskultur?
Hvor er muslimers selvkritik af den hob af voldsparate selvtægtsmænd ved Retten i Roskilde*, som opførte sig truende over for politiet – og dermed retsstaten – og råbte, at den formodede gerningsmand skulle nakkes?
Kritik af islamisk legitimeret vold er tabu. Det udlægges hellere socialt eller kønsmæssigt – som mænds generelle undertrykkelse af kvinder – end med et strukturelt, kulturelt faktum: islams systemiske kvindediskrimination.***
Et eksempel er Bushra Hanifs skandaliserede ph.d.[fra RUC. red] Den påstår, at islamisk kultur ikke er en faktor i voldsramte muslimske kvinders store overrepræsentation, som tværtimod skal lindres og kureres med endnu mere islam.
På universiteter er kritik af danskernes kultur og selvforståelse kort sagt fast pensum, mens det regnes for racisme at bruge minoritetsetnisk kultur som forklaring på problemer og konflikter i multikulturelle samfund.
Koranen påstås jo at være Allahs perfekte, uimodsigelige anvisning til islamisk livsførelse.**
Alt for få muslimer kritiserer dårlig islamisk kultur, da man typisk tæves eller socialt kontrolleres tavs.
Kulturoptimering Fornuftige muslimer er nødt til at træde i karakter og rette op på den asymmetriske selvkritik. For deres egen og for vores alles skyld. Samtidig skal partier – ikke mindst S – ekskludere politikere med islamistiske tendenser, som sejler under liberaldemokratisk bekvemmelighedsflag.
Om få år er det for sent.
* og utallige andre voldelige og respektløse optrædener i det danske retssystem i de sidste 25 år. Foruden indtrængen på Odense Hospital og andre hospitalers skadestuer/traumecentre og forsøg på at dirigere sundhedspersonalet ved bandevold. Red.
** anvisningen hævdes også at passe til menneskets natur. Red.
*** og historiske diskrimination og nedvurdering af ikke-muslimer.Red.
Kilde: Ovenstående er små uddrag af Katja Kvales kronik i Berlingske.dk (papiravis) 24.09.26. Respublica anbefaler at læse hele kronikken.
***
For videre læsning her på hjemmesiden: søg Menneskerettigheder – især forskerne Fariba Parsa og Ann Elisabeth Mayer præsenterer islams menneskesyn.
Se psykolog Karin Ribers afdækning af skadelig arabisk børneopdragelse.
Se kulturpsykolog Kirsten Damgaards artikel “Villighed til vold” om hvordan vold og udnyttelse har legitimitet i islam.