Berlingske kører her i sommeren 2026 en serie om farlige børn.
De fire journalister påpeger følgende tendenser:
- De yngste ungdomskriminelles personlige farlige forbrydelser lader til at blive grovere og mere afstumpet.
- De sociale medier forstærker problemerne.
- Blandt gerningsmændene ses en overrepræsentation af børn med ikke vestlig baggrund.
Nedenstående er uddrag fra serien.
Voldssager med 10 -14 årige som mistænkte af over ti år steget med 225 %.
Forskningsprofessor Lars Højsgårds Andersen forsker i kriminalitet hos Rockwool-fonden og har nærstudere Berlingske datasæt om ungdomskriminalitet. Han kalder det “bemærkelsesværdigt, at antallet af sigtede mindreårige stiger i en periode, hvor stort set alle andre kriminalitetstal falder”.
10-14-årige med ikkevestlig baggrund udgør omkring 12 procent af hele den 10-14-årige del af befolkningen.
I voldssager over en tiårig periode spænder andelen af sager, hvor de mistænkte har ikkevestlig baggrund, imidlertid faldet fra hele 48 procent i 2017 til 30 procent i 2024. Den gennemsnitlige andel i perioden er 35 procent.
Overrepræsentationen er mest udpræget i voldssagerne.
Ser man bredt på overtrædelser af straffeloven, hvor børn under 15 år var mistænkt, er andelen med ikkevestlig baggrund mindre; her svinger tallet mellem 30 procent i 2019 og 22 procent i 2021.
“Det tyder på at der er en reel stigning i antallet af unge, der sigtes for voldskriminalitet. Også af den grove slags” siger forskeren.
Københavns Politi har i en rapport efteråret 2025 beskrevet at konflikter på sociale medier får unge til at begå meget alvorlige forbrydelser.Der er en alarmerende bro mellem børns digitale og fysiske verden. Konflikter på Snapchat har ført til voldelige overfald og drab “Her er der tale om meget alvorlige sager, hvor de sociale medier ultimativt optræder som det afgørende element, der i sidste ende får de unge til at begå meget alvorlige for-brydelser i den fysiske verden,” lyder det i rapporten.
kilde: Jens Anton Bjørnager; Jens Beck Nielsen; Christian Birk; Emil Lund
***
Kirsten Damgaard kulturpsykolog : Det meste handler om ære.Hvad der bliver skrevet eller antydet om den unge mand selv, hans mor, eller søster fx. Det Mellemøstlige æres-kodeks tillader ikke at man(d) sidder en krænkelse overhørig. Når vi importerer Mellemøsten til Danmark – i form af folk fra MENAPT-lande får vi kulturligvis Mellemøstens konfliktløsningsmodeller med i købet.