Naturbrandene i Europa var en anledning til at tænke over nordisk mentalitet
Einar Baldvin Baldursson, psykolog :
“Et af de første spørgsmål, jeg hørte herhjemme, var: ‘Kan vi udvikle nye slukningsteknikker?’ Det kan jeg selvfølgelig ikke svare på som psykolog, men selve reaktionen afspejlede, at vi indtil videre tilgår den nye verden på en nøgtern, afbalanceret og handlingsorienteret måde,” siger Einar Baldvin Baldursson.
Det er et tegn på, at mennesket er mere resilient og fleksibelt, end mange antager, mener psykologen. Det er en almenmenneskelig kendsgerning, men det er også en nordisk specialitet. Fordi borgerne i Norden har høj tillid til systemet, til staten og demokratiet og til den fælles samtale og fornuft.
“Jeg er ikke i tvivl om, at vi præcis i denne del af verden har nogle særlige ressourcer til at håndtere den verden, som er begyndt at smutte ud gennem den halvåbne dør,” siger Einar Baldvin Baldursson.
“Faktisk vil jeg hævde, at sandsynligheden for, at vi med lukkede øjne går ind i en stadig større krise ikke er særlig stor.”
Om barndom i Danmark
Moussa Mchangama seniorrådgiver In futurum : “Jeg tænker over, hvad en barndom overhovedet er. Vi taler om det, som om det er givet på forhånd, men barndom er et kulturelt koncept. Hvad “barndom” betyder, er forskelligt over sted og tid. Det er de færreste lande i verden, der er så optagede af børns trivsel, agens og følelsessprog, som mange er herhjemme. Det er ikke en værdidom, bare en konstatering. Børn har ikke altid været selve meningen med livet, som nogen vist mener, de er. Historisk har de, især for kvinder, været en uundgåelig omstændighed. Sådan er det stadig mange steder. Hvis det er startpunktet, bliver udgangspunktet for at tænke i barndom anderledes. ”
kilde: Begge citater er fra Kristeligt Dagblad 14.08.26
***
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog: Der er et forskningsområde som betegnes “Value of Child Theory” , som præsenterer børns status og værdi i forskellige samfund og etniske segmenter.