Skatten og folkekirken

Staten bruger hvert år omkring 850 millioner kroner på folkekirken. Det meste går til præste- og provstelønninger samt til pensioner.

Samtidig er den statslige støtte til istandsættelse af kirkebygninger, kalkmalerier, inventar og gravminder cirka 30 millioner kroner.

Folkekirkens samlede økonomi er på omtrent 10 milliarder kroner årligt. Langt størstedelen finansieres af medlemmernes kirkeskat. Netop derfor bør den statslige del bruges dér, hvor opgaven ikke kun er folkekirkens interne anliggende, men hele samfundets fælles ansvar.

Præsters aflønning var tidligere knyttet til præstegårdsjord, tiender og andre gamle indtægtsformer. Med jordlovene i 1919 blev betydelige dele af det gamle kirkelige indtægtsgrundlag gradvist afviklet eller omlagt. I samme periode voksede statens tilskud til løn og pension til præster og provster.

Statens medfinansiering af præstelønninger kan derfor ses som historisk kompensation for en samfundsomlægning, hvor staten medvirkede til at afvikle kirkens gamle indtægtsgrundlag. *
 Hvorfor mange danskere bliver i folkekirken. I en større undersøgelse fra 2020 angav 60 procent af folkekirkens medlemmer, at de er medlemmer, fordi de gerne vil bevare de historiske kirkebygninger. 58 procent angav, at de vil støtte den kristne kulturarv. Til sammenligning angav 43 procent, at de er medlemmer, fordi de har en kristen tro.

* Og præster er ofte tjenestemand med pligt til at føre kirkebog, altså  har de en embedsmands opgave. Kirsten Damgaard, red.

ovenstående er udpluk af 

Carl Andersen: Statens støtte til Folkekirken bør flyttes.Berlingske .dk 13.juli2026
Carl Andersen er forhenværende medlem af Folketinget og tidligere kirkeordfører for Liberal Alliance

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Historie, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.