Islam – plus højre og venstre

Terrortrusler mod Danmark –

PET vurderer at militant islam er  størst

Højreekstremisme ses  i Danmark på tværs af kommuner. Det bekræfter kommunikationsafdelingen for det danske videnscenter Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) over for Kristeligt Dagblad.

De seneste publicerede tal fra CDE, der udkom i 2025, viser en markant stigning i antallet af indberetninger af tilfælde af højreekstremistisk adfærd. Der er, kort fortalt, flere og mere alvorlige tilfælde af højreekstremisme ifølge rapporten, som er tilgængelig på CDE’s hjemmeside. Indberetningerne kommer eksempelvis fra lærere, trænere eller familiemedlemmer, der er vidne til bekymrende adfærd og retorik hos særligt unge drenge og mænd.

I perioden 2021-2022 udgjorde højreekstremisme 16 procent af bekymringerne. I 2023-2024 var den steget til at udgøre 30 procent.

I faktiske tal er det en stigning fra 50 indberetninger til 108 indberetninger.

CDE har desuden, ligesom man har i Tyskland, et gennemgående fokus på ekstreme miljøers online rekruttering af unge mennesker. I en upubliceret oversigt fra CDE, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i, fremgår det, at 65 procent af de individer, som indberetninger om ekstremisme handler om, er drenge og mænd mellem 10 og 22 år.

“Det er blandt andet italesættelse af konspirationsteorier, særlige holdninger til kvinder eller holdninger om, at det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold, som indberettes som bekymringer om ekstremisme,” fortalte Kenneth Schmidt Hansen, som er chef for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, til DR i september 2025, da rapporten om de danske forhold udkom.

Han pegede også på, hvordan algoritmer på sociale medier fastholder unge i negative spiraler og udsætter dem for særligt negativt og følelsesladet indhold.

PET vurderer stadig, at militant islamisme udgør den største terrortrussel mod Danmark. Ifølge CDE er ekstrem islamisme dog faldet fra at udgøre 50 procent af indberetningerne om bekymrende adfærd til nu at udgøre 40 procent.

kilde: Simone Nilsson .Kristeligt Dagblad  04.07.26

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Forskning, Krig / Sikkerhed, Psykologi, seneste, Værdier. Bogmærk permalinket.