UNRWA står for United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East og finansieres overvejende via bidrag fra enkeltnationer udenom FN’s egentlige budget.
Langt de fleste befinder sig i såkaldte flygtningelejre i Jordan, Syrien, Libanon – og Israel. UNRWA driver 58 af dem rundt omkring. Og opererer i endnu flere, hvor jorden er stillet til rådighed af den syriske eller jordanske regering.
Glem alt om telte og mudder, og hvad man nu ellers forbinder med det værdiladede ord flygtningelejre. Det er boligkvarterer. Bydele. Med asfalt, beton, forretninger og en pulserende dagligdag. Med guldbutikker, modetøj, elektronik og markeder, hvor der sælges alt.
Da organisationen blev stiftet i 1950 var kriteriet for at få flygtningestatus, at personen havde haft ”sin sædvanlige bopæl i Palæstina i perioden fra 1. juni 1946 til 15. maj 1948, og havde mistet både hjem og levebrød som følge af konflikten i 1948”.
En arvelig evighedsmaskine
Dem var der cirka 750.000 af. I dag er der kun mellem 20.000 og 30.000 overlevende fra dengang. Alligevel er tallet af flygtninge i UNRWAs manualer svulmet op til 6 millioner, og der er 30.000 ansatte.
Samtlige efterkommere fra de oprindelige flygtninge i 2. 3. og nu 4. og 5. generation skrives omhyggeligt ind i annalerne som flygtninge. Ikke en eneste er blevet overført til en anden status. Og det fortsætter i al evighed – eller som minimum til der er en såkaldt ”retfærdig” fredsaftale mellem Israel og de arabiske palæstinensere.
I FN’s andet flygtningesystem under UNHCR mister en flygtning automatisk sin flygtningestatus, hvis vedkommende bliver statsborger i et andet land. Eller på anden måde får adgang til en almindelig tilværelse.
De jøder der samtidig med Israels etablering blev smidt ud af deres hjem i arabiske lande, fik ikke livsvarig arvelig kompensation.
Samler på flygtninge
Tidligere var døtre ikke omfattet af den arvelige flygtningestatus. Men siden 2006 har en datter af en flygtning kunnet gifte sig med en mand uden flygtningestatus og automatisk få mand og børn indrulleret i systemet, der giver adgang til hele systemet af gratisydelser fra skoler og sundhedsvæsen til fødevarehjælp. Det samme gælder i øvrigt børn, der legalt adopteres ind i en flygtningefamilie.
Danmark betaler over 100 mio. kr. årligt i direkte støtte plus et betydeligt millionbeløb via EU’s tilskud milliarddonation.
Det danske integrationsministerium anslår, at der i alt bor omkring 23.000 til 24.000 personer af palæstinensisk afstamning her. Hvor mange af dem, der har fået dansk statsborgerskab og stadig har flygtningestatus, eksisterer der ikke officielle tal for.
Kilde : FN ; UNWRA; Jan Lund i Kontrast.dk 06.07.2026
Respublica anbefaler at læse hele journalist Jan Lunds detaljerede redegørelse.
Direkte eller indirekte har de mange milliarder været med til at finansiere de tunneller, den infrastruktur og de våben, som terrororganisationen Hamas har brugt i kampen mod Israel.