Er britiskhed hvid?

“Jeg tror, vi har ét parlamentsvalg tilbage til at redde Storbritannien”

Masseindvandring  og  islam skal kontrolleres

Hvide briter vil om få årtier være i mindretal i deres eget hjemland, advarer forfatter, politiker og tv-vært Matthew Goodwin i sin ny bog “Suicide of a Nation – Immigration, islam, identity ” (marts 2026), som røg til tops på bestsellerlis-terne i Storbritannien.

»Hvad angår britiskhed, så mener jeg ikke, at statsborgerskab er det samme som tilhørsforhold. Tilhørsforhold kræver mere end et stykke papir. Det er ikke nok blot at antage, at fordi nogen bor i et land, så er de også en del af det land. Det kræver en stærk følelsesmæssig forbindelse til landet,« siger han bl.a.

»Ifølge en nylig meningsmåling, som spurgte briterne: ‘Føler du dig som en fremmed i dit eget land på grund af indvandring,’ svarede 51 procent af alle briter ja. Det interessante var dog, at omkring 30 procent af de sorte og etniske minoritetsbriter også sagde, at de føler sig som fremmede på grund af indvandring. Og grunden til, at mange sorte briter er lige så bekymrede over indvandring som hvide briter, er, at de også ser den historiske majoritetsgruppe som et symbol på nationen.«

Kurs mod borgerkrig

I Matthew Goodwins øjne er der ingen tid at spilde, hvis Storbritannien skal undgå at ændre karakter for altid – en udvikling, som han er overbevist om vil skabe konflikt mellem landets befolkningsgrupper.

Sidste sommer var der for eksempel demonstrationer foran mange af landets asylhoteller, som udsprang af en række seksuelle overgreb begået af mandlige asylansøgere, men som også bundede i en generel utilfredshed med, at den økonomisk pressede stat bruger millioner på at huse udefrakommende på hoteller.

 Goodwin peger i sin bog på, at professor David Betz, en ekspert i konfliktforskning ved King’s College London, har advaret om, at vestlige lande som Storbritannien bevæger sig mod en situation, hvor staten mister legitimitet, hvor befolkningen deler sig i polariserede grupper, og hvor den politiske tillid bryder sammen. Risikoen er kronisk ustabilitet i disse lande. »Situationen er blevet eksplosiv,« udtalte Betz sidste år til Weekendavisen.

»David Betz mener, at frøene, som kan resultere i konflikter mellem etniske grupper, allerede er blevet sået, især i Storbritannien og Frankrig, på grund af masseindvandring,« siger Goodwin.

»Vi bliver nødt til at få kontrol over masseindvandringen og håndtere spørgsmålet om islam. Nye chokerende statistikker tyder på, at 16 procent af alle muslimer i Storbritannien støtter Islamisk Stat. Hvis ikke vi håndterer disse udfordringer på en seriøs måde, vil professor Betz’ hypotese om, at vi bevæger os mod en form for borgerkrig, vise sig at være korrekt.«

ovenstående er små uddrag, respublica anbefaler at læse hele artiklen

kilde: Mette Rodgers: Tabt land. Weekendavisen 13.05.26

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Demografi, Goodwin, Matthew, Kultursammenstød, Migranter, Psykologi, seneste, Statistik, Storbritannien. Bogmærk permalinket.