Kulturelle koder og normer i plejesektoren

Ældrepleje er ikke alene at dele medicin ud og skifte sengetøj. Ældrepleje er mennesker eller måske rettere kultur. En fælles historie, muligheden for at tale samme sprog på flere måder. 

I årevis har man på Christiansborg stirret ind i en demografisk afgrund, for der bliver flere ældre, der mangler varme hænder, og løsningen er mennesker som Zahra Ragueh Ladieh: Ældreplejen skal reddes af den udenlandske arbejdskraft.

Det er en pragmatisk løsning på et matematisk problem, men når pragmatik og matematik måske alligevel ikke forslår, er det, fordi vi her er inde og pille ved velfærdsstatens ypperligste og også mest skrøbelige løfte: nærhed og omsorg.

Kommunerne rekrutterer aggressivt i udlandet. På ti år er der sket en fordobling i andelen af læger, sygeplejersker og sosu-medarbejdere med udenlandsk statsborgerskab, sådan at hver syvende nu er udlænding.

Mens der i løbet af de ti år er kommet under 400 flere danske sosu’er til, blev der ansat næsten 22.000 med baggrund i især Iran, Tyrkiet, Filippinerne, Polen, Thailand og Syrien. Eller Djibouti.

uddrag

kilde: Andreas Thorsen:Kan man importere den danske velfærdskultur?  Berlingske.dk  25.04.2026      [  om kvinde fra Djibouti, der  har været mere end 25 år i ældreplejen]

Dette indlæg blev udgivet i Danskhed, Demografi, Migranter, Psykologi, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.