Muslimer contra ikke-muslimer i Danmark
nedenstående er et lille uddrag
Ny forskning ledet af Milan Obaidi, psykolog på Københavns Universitet
Ifølge Robin Bergh, der er psykolog på Uppsala Universitet og medforfatter til den nye forskningsartikel, er projektet et forsøg på at fastslå, om den radikalisering og eskalering, der finder sted, faktisk er et resultat af en gengældelsesdynamik og ikke noget, der ville være sket alligevel.
I studiet har Obaidi og hans kolleger fulgt to grupper – danske muslimer og ikkemuslimske danskere – over tid og udsat dem for information om den anden gruppes holdninger.
Deltagerne blev præsenteret for udsagn, der fik det til at fremstå, som om den anden gruppe støttede fjendtlighed eller vold, og forskerholdet målte derefter, hvordan det påvirkede deltagernes egne holdninger.
Det afgørende var, at processen blev gentaget i flere runder. Den ene gruppes reaktion blev vist til den anden, som så reagerede, hvorefter deres svar igen blev vist tilbage. På den måde kunne forskerne følge, hvordan fjendtligheden udviklede sig trin for trin, og sammenligne med en kontrolgruppe, hvor den gensidige påvirkning ikke fandt sted.
Voldsparathed
Milan Obaidi :»Ved at kombinere eksperimentelle data med data, der følger de samme personer over tid, kan vi faktisk dokumentere, at når én gruppe opfatter den anden som fjendtlig, så øger det deres egen voldsparathed, og at den effekt kan forstærkes over tid i en gensidig spiral.«
Kollektivets kraft
Fathali Moghaddam, der er psykolog ved Georgetown University og internationalt anerkendt for sin forskning i radikalisering, har i årevis beskæftiget sig med konfliktdynamikker og beskrevet processen som »mutual radicalization«, hvor grupper driver hinanden mod stadig mere ekstreme positioner :»I den slags gensidige radikaliseringsprocesser kan enkeltpersoner godt træde et skridt tilbage, tænke rationelt og erkende, at deres egen gruppe gør noget forkert, men de rationelle individer bliver knust af det irrationelle kollektivs kraft,« siger han.
»De gensidige radikaliseringsprocesser blive mere intense både nationalt og internationalt, i høj grad som følge af globaliseringen og den stadig tættere sammenkobling mellem grupper og nationer,« fremfører Moghaddam.
og fortsætter »Behovet for at finde fællesskaber, man kan identificere sig med, trækker mennesker mod det lokale, mens økonomien presser dem til at blive stadig mere forbundne.«
kilde: Peter Harmsen: Hadspiralen. Weeekendavisen 26.03.2
https://www.weekendavisen.dk/ideer/hadspiralen
***
Læs også her på hjemmesiden
Kulturpsykolog Kirsten Damgaard: Villighed til vold
Islamforsker Thomas Hoffmann: Voldsparat reaktiv religiøsitet med kommentarer af Kirsten Damgaard