Muslimer stemmer til venstre
Jøder stemmer til højre, ligesom katolikker også overvejende gør
Andreas Rude, lektor
uddrag
Selvom Frankrig siden 1905 har haft Europas strengeste adskillelse mellem kirke og stat -“laïcité” – , indgår appel til religiøse vælgere som en bevidst strategi i flere af de franske politiske partier, skønt ingen taler åbent om det. Det er hovedbudskabet i den politiske journalist Lucas Jakubowicz’ nye bog “Vote religieux, un tabou français” (religiøse vælgere, et fransk tabu), der udkom op til de franske lokalvalg i marts. Lokalvalgene er en slags generalprøve på det franske præsidentvalg i 2027.
Det er yderfløjene, der især “instrumentaliserer” religionen ifølge Jakubowicz I et interview med nyhedsmediet France catholique peger han på venstrefløjspartiet La France insoumise (det oprørske Frankrig), der med stor succes har henvendt sig til muslimske vælgere.
Lucas Jakubowicz påviser gennem sine undersøgelser et fransk paradoks: at religiøse følelser og religiøs identitet spiller en voksende politisk rolle i det officielt verdslige Frankrig. Men udviklingen er ikke begrænset til Frankrig, og den religiøst-inspirerede retorik griber formentlig om sig i hele Europa, i takt med at bolden gives op af både det yderste venstre og det yderste højre.
kilde: Andreas Rude: I Frankrig er religion blevet en del af den politiske strategi. Kristeligt Dagblad 04.04.26
se artiklen Tingbjerg – Gellerup – Vollsmose – Ishøj, muslimer stemmer rødt, her på hjemesiden