Flygtningenævnet gennemgår i uge 10 en række prøvesager
Den uafhængige ankeinstans vurdering af ti syreres asylgrundlag bliver et pejlemærke. I første omgang for de 500 syrere i landet, der endnu ikke har fået svar på asylansøgningen. På sigt muligvis også for de knap 30.000 syrere, som er her på en tidsbegrænset opholdstilladelse.
Syriske mænd bliver dømt for kriminalitet dobbelt så ofte, som etniske danskere gør. Uddannelsesmæssigt skraber de bunden blandt ikkevestlige indvandrere, og mindre end halvdelen af kvinderne er i beskæftigelse.
Størstedelen af syrerne har været her i mere end et årti, men et politisk flertal i Danmark har siden paradigmeskiftet i 2019 betonet deres midlertidighed. Efter Syriens magtskifte i dec. 2024 har mange danske politikere opfordret syrere til hjemrejse, og Danmark betaler repatrieringsstøtte, fx 250.000 kr til en enlig voksen inklusive mulighed for atter at indvandre til Danmark indenfor et år. Pengene skal i så fald tilbagebetales.
På grund af konventionerne ( fx ECHR)* kan det være svært at tvangshjemsende mennesker, som har boet her i så mange år. Men retorikken har allerede haft en mærkbar effekt. For mange syrere har det skabt angst og tvivl om fremtiden. Flere og flere rejser frivilligt tilbage til Syrien.I 2025 vendte 665 syrere frivilligt tilbage.
Man kan søge om permanent ophold efter at have haft det samme job i 3,5 år.
Kilde: Emil Jørgensen : Danmark eller Damaskus. Weekendavisen 27.februar 2026.
Artiklen har flere interviews med syrere i forskellige familiekonstellationer , og Respublica anbefaler at læse hele den lange tekst.
*Her på hjemmesiden er der mange artikler om konventionerne/menneskerettigheder, men søg også antropolog Britta Mogensens juridiske redegørelser herfor på Den korte Avis.