Muslimer og integration

Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer

 journalist    Troels Heeger   Berlingske    2. Marts 2019     

Muslimske lande klarer sig værre end resten af verden, og muslimer er vanskeligere at integrere end alle andre grupper.
Problemets rod skal findes i islam, skriver migrationsforskeren Ruud Koopmans 

Men er der da slet ingen lande i Vesteuropa, hvor koden til en succesfuld integration af muslimske indvandrere er blevet knækket? Er der ingen lysende eksempler og solstrålehistorier, der giver os grund til at håbe på en lydefri integration af store muslimske grupper? »Nej,« lyder det prompte fra Ruud Koopmans, der i mere end 20 år har forsket i integration og assimilation blandt europæiske muslimer.

Ruud Koopmans har udgivet flere bøger bla. : Islams forfaldne hus : de religiøse årsager til ufrihed, stagnation og vold (2020); Det europæiske asyllotteri : en realistisk utopi, der kan løse krisen (2023).

Han understreger, at han taler om det store statistiske gennemsnit, om generelle tendenser, og ikke om enkeltindivider og mønsterbrydere. Men helhedsbilledet er forstemmende.

Mange forskere benægter af enten politiske eller opportunis-tiske hensyn , hvor grelt det rent faktisk står til med integrationen i Vesteuropa.

»For enhver, der tager fakta og data seriøst, er det ubestrideligt, at det står værre til med integrationen af muslimer end med andre grupper af indvandrere. Det er der ingen tvivl om. Der er heller ingen tvivl om, at i de fleste andre grupper af indvandrere ser vi store fremskridt fra én generation til den næste. Det er ikke fuldstændig fraværende hos muslimer, men forandringen er meget langsommere,« siger han.

Ruud Koopmans udtaler sig ikke letsindigt eller uden faglig tyngde.

Som direktør for forskningsprojektet »Migration, integration og transnationalisering« på Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung (WZB) stod Koopmans i 2013 bag en ofte citeret undersøgelse, der gav et nedslående indblik i omfanget af religiøs fundamentalisme blandt tyrkiske og marokkanske muslimer i seks europæiske lande.

Undersøgelsen viste blandt andet, at to tredjedele af de adspurgte muslimer anser religiøse regler for vigtigere end lovgivning i det land, de bor i. Godt 60 pct. af de adspurgte afviste at være venner med en homoseksuel person, mens 45 pct. afviste venskab med jøder. »Resultaterne modsiger klart den ofte fremførte påstand om, at islamisk religiøs fundamentalisme er et marginalt fænomen i Vesteuropa,« konkluderede Koopmans i 2013.

ovenstående er et lille uddrag (plus litteratur tilføjelse)

Respublica anbefaler at læse hele artiklen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Filosofi/ Etik, Koopmans,Ruud, Psykologi, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.