Stem med fødderne
Af Henrik Gade Jensen
Trykt i Jyllands-Posten den 4. februar 2005
DANSKERNE er det lykkeligste folk i verden. Det afslører en ny
undersøgelse. Kun på Malta og i Schweiz strutter de af
mere lykke.
Det er ikke et godt tegn. Videnskabelige
eksperimenter viser, at mennesker generelt er mest tilfredse, når
de er uden udsigt til positive forandringer. De bliver utilfredse og
frustrerede, hvis der er udsigt til goder, som man har svært ved
at få. Undersøgelser viser også, at ansatte er mest
tilfredse uden karrieremuligheder, mens de frustreres, når avancementerne
nappes af chefens nevøer.
Filosofisk har frihed og lykke altid
været modsætninger.
Historien viser, at revolutioner først
kommer, når åget lettes, og folk tror på forbedringer.
Hold folk nede, og de er lykkelige! Giv dem indtryk af, at intet kan
ændres, og de trives i lykkeparken Danmark. Om de så stemmer
AV eller BØ, socialistisk eller borgerligt, konservativt eller
radikalt, betyder ikke noget.
Indvandring har været tema i mange
valgkampe, også denne. Men det er på tide, at der sættes
fokus på det, som kan true det danske samfund lige så meget
som en ukontrolleret indvandring, nemlig udvandring.
Hjemløse i eget land Holland er
det første land i Europa, der nu kan registrere en nettoudvandring.
Middelklassen emigrerer. Hollændere vil væk fra skatteplyndring
og multikulturalisme.
Mordene på Fortyun og van Gogh
gør hollændere hjemløse i eget land. De veluddannede
unge søger til USA og Australien.
En engelsk avis skrev for nylig om bevæggrundene
for at emigrere: "Hvis du arbejder hårdt og betaler din skat,
straffes du, og de, som ikke gør, belønnes. Folk kan komme
og leve her illegalt og få penge for det".
"De slår bare folk ihjel på
gaderne, det er chokerende, når du ser det første gang
... det eskalerer, fordi politiet og staten ikke gør noget".
Også i Frankrig emigrerer franske jøder til Israel, fordi
landet er blevet for usikkert at bo i.
Emigration er en effektiv protestform
mod undertrykkelse. Hvis det ikke virker at protestere, må du
desertere. Der stemmes med fødderne. Det ødelagde lykkeparken
DDR.
I den danske middelklasse begynder tanker
at gro om, at man ikke nødvendigvis skal finde sig i alt til
evig tid i Danmark. At der politisk intet kan ændres, viser valgkampen.
Selv politikere, der engang drømte
om mere frihed, fortryder deres ungdomssynd. Så er der kun ét
valg: emigrér.
En barsk arv Kan forældre byde
et nyfødt barn at vokse op i Danmark? Barnet fødes med
en forsørgerbyrde på mange, mange millioner. Barnet vil
i sit voksenliv aldrig kunne spare op af sin løn. Det skal betale
af på en udlandsgæld fra 1970'erne og brødføde
flere og flere efterlønnere de kommende 20-30 år?
Og så vil hver nyfødt dansker
i dag være sikker på, at når hun/han selv bliver gammel,
er der ingen efterløn eller folkepension tilbage. Til den tid
er halvdelen af befolkningen nydanskere, som - hvis miraklernes tid
ikke er forbi - snarere selv skal forsørges end kunne forsørge
den tids gammeldanskere.
Kan man byde nyfødte børn
det? Det er jo værre end arvesynden.
I mange år følte danskerne
sig hjemme i Danmark i troen på at leve i et land med verdens
bedste sygehusvæsen. Trygheden og lykken ved at vide, at man altid
kan blive behandlet gratis og godt, har skabt lige så meget nationalt
samhørighed som landsholdet. I dag krakelerer det billede.
Andre lande har bedre sygehuse, ofte
private, ja, men så skal man trods alt kun betale for det, man
bruger. Andre lande har bedre universiteter og bedre folkeskoler.
Et par udlandsdanskere sagde engang til
mig: "Danskerne ved ikke, hvor dårligt sygehusene fungerer
i Danmark."
Et taberkontinent Europa er et taberkontinent.
Det kan og vil ikke opretholde sine egne værdier. Eurabia kalder
amerikanere det. Og det er selvødelæggende at forsøge
at råbe folk op. Lykkeparken tåler ikke forstyrrelse. Boblen
må ikke briste.
Udvandring bliver det store danske og
europæiske problem de kommende årtier. Unge og dygtige europæere
vil prøve lykken i Australien, Canada eller USA - den kommende
tids "frie verden". Det vil ikke blive i store tal, ingen
bølge, men drypvis vil hver ung og veluddannet, udvandret dansker
dræne samfundsøkonomien for viden, teknologi, knowhow og
virkelyst.
40.000-45.000 erhvervsaktive har forladt
Danmark de seneste 25 år. Hvor mange arbejdspladser trækker
de med? Og hvad har det kostet i tabt skat?
Men vi må ikke I dag lokkes veluddannede
udlændinge til Danmark med løfter om kun at betale 25 pct.
i skat en årrække. Det strider åbenbart ikke mod menneskerettighederne
at forsøge at købe til maskinpassere i lykkeparken Danmark.
Hvorfor er der ikke en proteststorm over,
at danskere ikke kan være med på den ordning?
Danmark har en stærk national samhørighed,
som er baggrunden for, at beskatningen kan accepteres i dets nuværende
omfang. Men politikerne trækker veksler på noget, der ikke
kan vare ved. Samfundssindet kan også slides for meget.
Ingen politikere har i valgkampen luftet
visioner om, hvordan Danmark skal overleve, når eliten udvandrer.
Politikerne har kun fodret vælgergrupper
med nye lykkepiller. Først når truslen om udvandring af
eliten står for døren, vil der kunne ske noget.
Derfor: emigrér!
Retur
til artikeloversigt om velfærd og økonomi