Tørklædet som flag
Trykt som kronik i Kristeligt Dagblad 17.01.04
Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
Når Imam Fatih Alev på en
høring af arrangeret af Politiken indigneret kunne fortælle
at Tyrkiet ikke accepterer at dets borgere bærer tørklæde
på pasfotografier og lignende officiel ID, andet end hvis det
er bundet som ”dansk bondepige i forrige århundrede”,
er det selvfølgelig fordi den sekulære tyrkiske stat erkender
hvad tørklædets form og farve symboliserer. Det som Fatih
Alev kalder ”den moderne måde” at forme tørklædet
om ansigt og hals, så hverken hår eller hud vises udover
ansigtets oval er absolut ikke et spørgsmål om mode. Det
hættelignende udstyr er heller ikke et symbol på det moderne,
forstået som det samfundssystem hvor rationalitet i kombination
med borgerrettigheder ligger til grund for regler og normer fremfor
religiøs tro og traditioner. Denne indpakning af kvindens hoved
og hals ses i ufashionabel sort eller hvid og kaldes foulard islamique
i Frankrig, hvor det netop er blevet forbudt i offentlige institutioner,
ligesom i et par tyske delstater. Foulard islamique blev opfundet af
den iranske mullah Imam Mussa Sadr i Libanon under det politiske arbejde
med at udvide området for islams herrredømme og er blevet
påtvungent alle kvinder i Iran siden 1982. Det er således
et symbol på islamisme.
Islamisme er fascisme
Islamisme er en politisk retning der ikke skiller det religiøse,
det sociale og det politiske og denne ideologi vurderer islam som den
højeste civilisation. Af disse og andre iboende grunde vurderer
Mehdi Mozaffari, professor i politisk islam ved Århus universitet,
islamismen til at være både totalitær og fascistisk.
At fremstille sig med det hættelignende tørklæde
er altså at signalere en livsforståelse baseret på
ulighed, mangel på demokrati og uden adskillelse mellem lovgivende,
udøvende og dømmende magt. Idealsamfundet styres af åbenbaringer,
der kommer fra Allah, og af folk der har studeret en gammel bog kaldet
Koranen, og det ikke er menneskets anliggende at dømme om hvad
der er rigtigt og forkert. Beslutninger for fremtiden lægges op
ad Koranens hensigt eller hvad en enkelt mand har ment om dette og hint.
Islamisme i folkeskolen
Når Danmark altså skal diskutere om vi vil acceptere tørklæder
på folkeskolens læreres hoveder, kommer vi så at sige
ikke under tørklædet, hvis vi betragter det som et stykke
beklædning. Vi skal længere ind under tørklædet,
for at se hvilket menneskesyn der knytter sig til politisk islam. Nogle
vil nok mene, at vi så ikke vil få foulard islamigue –
islamisk fascismes flag – at se i dansk folkeskole, for lærere
med det livssyn, kan ikke gå ind for folkeskolens formålsparagraf
om at udvikle tolerance, rationalitet og ligestilling i det sekulære
samfund, så de vil slet ikke søge job der. Dertil er at
sige, at islamister i egen overbevisning befinder sig i hellig krig
mod ”demokratister” som Fatih Alev kalder os. Og i presset
forsvar for islam er det tilladt at handle fordækt, ifølge
islamismens etik. Der er ligefrem et begreb for det Taqqiya. Fatih Alev
har udtrykt, at når engang muslimer udgør 50 % eller mere
i Danmark kan man indføre de islamiske love. Jeg spørger
undrende: hvorfor skal indførelsen af det endegyldige, fuldkomne
og naturlige gudgivne system dog afhænge af noget så ligegyldigt
for den bedrevidende Allah og hans fortolkere, som en folkeafstemning?
Men så fremstår islamismen vel lidt mere spiselig. Ligesom
der i fredags blev talt taktisk fra Rådhuspladsens talerstol af
unge muslimer om frihed til at vælge påklædning og
hovedbeklædning. Men jeg har set for mange kvinde iføre-
eller afføre sig tørklædet eftersom de blev gift,
skilt eller der ankom en ny imam i området til at jeg accepterer
den udlægning. Kvinder jeg mødte i Mellemøsten for
tyve år siden uden tørklæde, føler sig nu
bedst tilpas med det på, siger de. En taler mente at ”alle
mennesker er frie til at vælge deres tro”, hvilket jo gælder
efter Grundloven, men ikke i islam, og derfor kan islamister heller
ikke anerkende FNs menneskerettigheder. De har så skrevet deres
egne begrænsede med ulige rettigheder og pligter for hvert køn,
med ret til slaveri og med bestemmelser over de ugiftes kønsliv,
og uden frihed til at være ateist. Under islamismen er alle derfor
umyndige, som det netop nu tydeligt fremgår af Vogternes Råd
farceagtige behandling af Irans parlament.
Multi-kulturel fallit i Europa
I øjeblikket diskuterer Europa-kommissionen hvorledes man skal
integrere Europa og bad den hollandske sociolog Paul Scheffer give et
ekspertindlæg til tænketanken vedrørende den spirituelle
og kulturelle dimension. Paul Scheffer optræder sammen med den
fransk-britiske socialantropolog Emmanuel Todd i den danske bog ”
Islam i Danmark – tanker om en tredje vej” redigeret af
tre journalister fra den radikale højborg Politiken. Todd og
Scheffer er imidlertid helt uden redaktørernes romantiske indstilling
overfor de ædle vildes kultur og kræver franske værdier
for alle ligesom de påpeger fiaskoen i det multikulturelle projekt.
Professor i pædagogik Staf Callewaert københavns Universitet
har i øvrigt også for år tilbage påpeget det
absurde i at forestille sig et individ opdraget med modstridende værdier
på sin ”harddisk”. Paul Scheffer talte til arbejdsgruppen
i maj, og jeg vil her fremdrage tre af hans konklusioner. Allerførst
mener han at Europa kun har lidt erfaring med klassisk indvandring,
idet vore gæstearbejdere havde andre motiver, og det gælder
også for flygtningene. Dernæst advarer han om at problemet
islam og demokrati ikke vil løse sig selv med en holdning om
at vente og se. Og endelig fremhæver han, at det multikulturelle
paradigme ikke har givet nogen svar, men derimod forværret opsplitningerne.
Så når en radikal politiker som Tanwir Ahmed står
inde på Rådhuspladsen, hvor folket jo traditionelt samles
for at fejre dette og hint som nation, og siger at Frankrig spreder
urent med tørklædeforbudet og proklamrer at muslimer er
én nation, samtidig med at der viftes med skilte der påstår
islamofobi og racistisk hetz, så mener jeg disse unge med hvide
og sorte tørklæder og de skæggede gamle og unge mænd
tager fejl. De lever og ønsker vedvarende at leve i en parallelverden
(med A-kasser, sociale ydelser, SU etc.mærkværdigvis). Det
danske samfund håbede at de tilvandrede muslimer ville være
nye danskere, men islamister vil være en nation for sig. En fobi
er en psykisk lidelse, men det danske folk er ikke sygt, det har andre
værdier end islamisterne, og derfor deltog stort set heller ingen
etniske danskere i demonstrationen. Endelig er ideologiske værdier
og tilgang til landet ikke et raceforhold. Tanwir Ahmed ville med sine
takfaste råb om Takbir gøre Allahs sfære større,
udvide islamismens herredømme. Der blev svaret fra mængden
med Allah Akbar, hvilket er dybt foruroligende, for det er jo Grundloven
og ikke sammensmeltningen af religion og politik der er stor. Nu kan
Tanwir Ahmed ikke smides ud af Dansk PEN for at opfordre til totatilarisme
og fascisme, når han ikke er medlem, men at Lars Hedegaard ikke
kan optages, fordi han med dokumentation og nøjagtighed gør
opmærksom på islamismens væsen og arbejdsmetoder er
ubegribeligt.
Retur
til artikeloversigt om politik og lovgivning