Multi-Danmark
Danmark bliver aldrig det samme land igen
Interview med Poul Chr. Mathiessen
Jyllands-Posten, 29/8-1999
Aldrig tidligere har en indvandring som
den nuværende betydet så historiske og revolutionerende skred
i befolkningens sammensætning, siger Danmarks førende befolkningsforsker,
Poul Chr. Mathiessen. Den aktuelle indvandring vil ændre Danmark
for altid.
Han forudser voksende problemer i det multietniske Danmark. Ved udgangen
af dette årtusinde er nationen afgørende ved at skifte karakter.
I løbet af få årtier vil danskerne ophøre med
at være en ensartet befolkning med rødder i samme religion,
kultur, sprog, traditioner og værdinormer. Selv om Danmark i århundreder
har oplevet en lang række indvandringsbølger, er den aktuelle
indvandring revolutionerende og uden historisk sidestykke. Det, der sommeren
1999 har været hede debatemner muslimske tørklæder
i butikkerne og halal-kød i skolerne er blot spæde forsvarsler
om omfattende ændringer, der rammer ned i dansk kultur. Engang i
fremtiden kan debatten eksempelvis komme til at handle om, hvorvidt den
danske folkekirke skal være en del af nationens fællesskab
eller ej. Det forudser Danmarks førende og internationalt anerkendte
forsker i befolkningsudvikling, professor Poul Chr. Mathiessen. Han har
igennem de seneste 30 år forsket i den danske befolkningssammensætning,
blandt andet på Danmarks Statistik og på Københavns
Universitet. "Jeg mener ikke, at danskerne har fået sandheden
at vide. Den nuværende indvandring er uden historisk sidestykke.
Den får nogle konsekvenser, som ingen rigtigt vil diskutere, men
som rammer midt ned i den danske befolknings kultur, religion og levevis,"
siger Poul Chr. Mathiessen.
Tal på danskerne Det aktuelle udgangspunkt er den forgangne uges
udgivelse af bogen, som sætter Danmark og danskerne i tal fra vugge
til grav - Statistisk tiårsoversigt 1999. For første gang
indeholder tiårsoversigten et særligt kapitel om indvandrere
og deres efterkommere. Danmarks Statistik har tillige lavet en prognose,
som viser en klar udvikling: For 20 år udgjorde indvandrere og deres
efterkommere 3 procent af befolkningen. I dag er det 7 procent. Om 20
år vil det være 14 procent. En stor del af disse indvandrere
og efterkommere vil være fra Norden, Europa og Nordamerika. Men
det afgørende - i historisk perspektiv - er ifølge Poul
Chr. Mathiessen, at en voksende del vil have en anden kulturel og religiøs
baggrund. I 1980 var kun 26 procent af samtlige indvandrere og deres efterkommere
fra de såkaldt mindre udviklede lande som Tyrkiet, Irak, Somalia
og Libanon. I 2020 vil det ifølge Danmarks Statistik være
61 procent - svarende til en næsten en halv million mennesker. Størstedelen
af dem vil som udgangspunkt have en religion, en kultur og et sæt
af traditioner, der adskiller sig fra de danske. "Mange danskere
er næppe klar over den historiske og enestående situation.
De har jo kunnet læse, at vi tidligere har taget imod indvandrere.
Men det er en helt ny situation på grund af mængden, og fordi
der er en kultur- og religionsforskel. Og det er jo ikke noget, der ophører.
Familiesammenføringer og Danmarks underskrivelse af flygtningekonventioner
betyder, at det kun kan fortsætte," siger Poul Chr. Mathiessen.
Altid indvandring Set med historisk perspektiv og eksempler adskiller
den nuværende indvandring sig markant fra tidligere. Tidligere indvandring
har været præget af tre faktorer: Indvandrerne kom i begrænset
omfang. De var europæere. Og de havde samme religion som danskerne:
I begyndelsen af 1500-tallet fik Christian II en gruppe hollændere
til landet for at opdyrke Amager. Men drejede sig kun om nogle hundrede
stykker. I slutningen af 1600-tallet indvandrede en gruppe huguenotter,
der var religiøst forfulgte i Frankrig. Det drejede om et begrænset
antal - som religiøst set oven i købet var protestanter.
I 1600-1800 tallet kom der er vis indvandring af tyskere. Men hovedparten
af dem kom fra Holsten og Slesvig, som var en del af det danske rige.
Igen var antallet beskedent. I den sidste tredjedel af 1800-tallet var
der en vis indvandring af svenskere, idet industrialiseringen kom senere
til Sverige. Blot et par tusind om året. De polske roearbejdere
- mest piger - kom hertil fra 1892 for at arbejde i roemarkerne på
blandt andet Lolland og Falster. De fleste af dem rejste tilbage, men
omkring 10.-20.00 af dem blev, og de blev hurtigt gift ind i danske familier.
De blev assimileret. Omkring århundredskiftet kom en mindre gruppe
russiske jøder på baggrund af progromerne i Rusland, og i
1930erne en mindre indvandring af blandt andet tyske jøder. I begge
tilfælde i begrænset antal. Endelig kom i 1956 en gruppe flygtninge
fra Ungarn, men også de faldt hurtigt ind i det danske samfund.
Derfor har Danmark indtil til for mindre end 30 år siden været
en af de mest homogene lande i Europa, hvad angår befolkningens
sammensætning. "Indtil i slutningen af 1960erne blev al indvandring
stort set opslugt af det danske samfund, netop fordi der var tale om europæere
med samme religion. De tilegnede sig let danske skikke, traditioner og
holdninger. Men i de seneste tre årtier har indvandringen skiftet
afgørende karakter," siger Poul Chr. Mathiessen. Det nye var,
at der kom mange af dem, de var ikke vesteuropæiske og en stor del
af dem var muslimer. Først kom gæstearbejderne - tyrkerne,
pakistanerne og jugoslaverne i slutningen af 1960erne og frem til det
endelige indvandrerstop i 1973. Men på trods af indvandrerstoppet
fortsætter strømmen fra disse lande, idet langt de fleste
herboende unge bliver gift med en person fra hjemlandet, der bliver familiesammenført
til Danmark. Dernæst kom - især fra midten af 1980erne - flygtningene.
I begyndelsen fra lande som Iran og Irak, mens senere fra Sri Lanka, Libanon,
det tidligere Jugoslavien og Somalia. "Den afgørende forskel
for de nyere grupper af indvandrere er, at de måske nok kan blive
økonomisk og socialt stillet som øvrige borgere i landet.
Men det er sandsynligt, at mange af dem vil bevare deres oprindelige religion,
kultur og tradition - blandt andet på grund af hyppige hjemrejser
og de TV-programmer fra hjemlandet, de sidder og følger i Danmark."
"Det er det virkelig nye. Pludselig er den muslimske religion blevet
den næststørste i Danmark. Det ser vi symptomerne på
nu, idet den dikterer en adfærd, der er forskellig fra den danske
- blandt andet når det gælder tørklæder, badning
i skolerne, svinefri mad i vuggestuerne, lejrskoler, fejring af kristne
højtider og så videre." Ifølge Poul Chr. Mathiessen
er det multikulturelle samfund allerede en realitet. Udviklingen har tilsyneladende
taget magten fra de involverede, og det har fået nogle konsekvenser,
som ingen havde forudset. Og med mindre der sker en afgørende drejning
af indvandrerpolitikken i Danmark, så vil det få langt større
konsekvenser i fremtiden, mener han. "Det mulitikulturelle samfund
er noget, som meget få havde tænkt igennem - og det havde
ikke været nogen politisk målsætning. Der er vel næppe
mange i befolkningen, der har ment, at det skulle være således.
Det, man i realiteten har ladet ske er, en omfattende ændring af
den danske nation. Den helt afgørende faktor bliver den muslimske
befolkning. Vil den blive verdsliggjort, eller vil holde fast i traditioner
og måske udvikle sig i mere fundamentalistisk retning." Poul
Chr. Mathiessen forudser en stadig voksende muslimsk befolkningsdel i
Danmark. Muslimerne vil givetvis kræve respekt for deres religion,
traditioner og skikke jo større antal, de bliver - og det vil støde
sammen med dansk kultur i alt fra børneopdragelse i vuggestuer
til pædagogik i skolerne og adfærd på arbejdspladsen.
De vil eksempelvis næppe længere acceptere at skulle dyrke
deres religion i slidte bygninger i baggårde i storbyerne, men opføre
moskeer på centralt beliggende steder. "De vil sige: Vi er
en stor gruppe. I har jeres kirker og kirkeklokker. Vi vil have vores
moskeer og vore minareter, hvorfra der kaldes til bøn fem gange
i døgnet. Det er vel ikke noget urimeligt krav - de har vel også
rettigheder." "Det afgørende for danskerne er, at de
skal tage stilling til det multikulturelle samfund: Hvilke værdier
vil vi forsøge at holde fast i som danske? Og hvilke er vi parate
til at give køb på - jævnfør debatten om tørklæder,
svinefri vuggestuer og halal-kød i skolerne."
Konflikter forude Poul Chr. Mathiessen forudser vanskeligheder i forbindelse
med muslimernes indpasning i det danske samfund, så længe
de henter deres ægtefæller i hjemlandet. Han forudser endvidere,
at en stadig voksende muslimsk gruppe på længere sigt vil
kunne skabe problemer i dansk udenrigspolitik. Hvor mange af muslimerne
vil komme i en loyalitetskonflikt, hvis Danmark igennem eksempelvis sit
NATO-medlemskab kom i konflikt med en muslimsk nation? spørger
han. Ifølge Mathiessen har de danske politikere stort set undladt
at drage befolkningen ind i spørgsmålet om det multikulturelle
Danmark. "Jeg respekterer, at emner som arbejdsløsheden, ØMUen
og byrdefordelingen i velfærdssamfundet er vigtige. Men spørgsmålet
om den danske befolkningsudvikling hen imod en ændret sammensætning
er fundamentalt og af afgørende historisk betydning for os alle
- og ændringen vil fortsætte. Spørgsmålet er,
om det er allerede er for sent at tage debatten. Danmark har bundet sig
til internationale konventioner om at tage imod flygtninge. Og giftemåls-mønsteret
blandt indvandrere betyder, at antallet vil vokse støt ind i det
nye århundrede. Stort set eneste mulighed er at ændre på
familiesammenføringsreglerne.
Indvandrer-kommission Poul Chr. Mathiessen mener, at danske politikere
burde overveje at stille spørgsmålstegn ved de internationale
konventioner, der styrer verdens flygtningepolitik. "Er det rimeligt,
at vi bruger vore penge på at hjælpe de få flygtninge,
der har penge nok til at betale for at blive smuglet til Danmark, når
der lever 20-30 millioner flygtninge ude i verden under kummerlige kår?
- De flygtningekonventioner, vi arbejder med, stammer fra 50erne og er
baseret på individuelt forfulgte flygtninge. Men hovedparten i dag
kommer af mere gruppeorienterede årsager på flugt fra elendige
økonomiske og sociale vilkår. For mig er det helt forfejlet,
at vi hjælper 5.- 10.000 flygtninge om året, og de andre så
står i den fortsatte elendighed. Udviklingen er løbet fra
den hidtidige måde at hjælpe på. Poul Chr. Mathiessen
mener, at de danske politikere burde begynde at forberede sig på
den ændrede befolkningssammensætning i Danmark, eksempelvis
ved at danne en kommission. "Man kunne få mere klarhed over,
hvor den aktuelle udvikling fører hen og forsøge at tage
nogle forholdsregler. Hvordan opererer vi i retning af en sameksistens
med færrest mulige konflikter i det fremtidige multikulturelle Danmark?
Det burde være en bredt sammensat kommission, for spørgsmålet
rammer ned i det enkelte menneskes hverdag i daginstitutioner, skoler,
på uddannelsessteder og på arbejdspladserne. Og så rammer
det ned i den danske kultur og hele den danske folkesjæl. Det er
et helt vitalt spørgsmål for Danmark." Netop den danske
folkesjæl vil blive dyrket i de kommende år, forudser han:
"Jeg tror, at der i de kommende år vil ske en øget bevidsthedsdannelse
hos danskerne, efterhånden som der kommer stadig flere muslimer.
Man vil samle sig om, hvad det vil sige at være dansk." "Det
er altid i sammenligninger, at man bliver sig selv bevidst." "Og
der bliver stadig flere at sammenligne sig med."
Retur
til artikeloversigt om kultursammenstød
|