Ligestilling og kultur
af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog.
Trykt i Berlingske Tidende 30.11.00
Danmark har netop oplevet en række voldtægtssager, hvor
krænkerne angiveligt alle har baggrund i det guddommelige perfektionerede
politiske og sociale system, der er i overensstemmelse med menneskets
natur – med andre ord den islamiske civilisation, som masser af
muslimer ser den.
Netop muslimer opleves også ofte som meget anderledes og tit som
vanskelige
i alle former for seksualundervisning og – rådgivning. De
udgør desuden Danmarks største minoritet og det er derfor
nærliggende at se på hvilke holdninger til seksualitet forskellige
grupper af muslimsk opdragede børn og unge præsenterer.
I 1999-2000 interviewede jeg 28 unge om deres syn på forskellige
emner relateret til køn og seksualitet. Undersøgelsen
er ikke publiceret fuldt ud endnu . Det er vigtigt at understrege at
undersøgelsen afdækker tanker om køn og seksualitet
i miljøer, der på forhånd forventedes at være
meget forskellige fra dansk midddelklasses kønsforståelse.
Under en sådan en høring
om etniske kønsligestilling finder jeg det imidlertid også
vigtigt at præsentere kulturel bagage som forudsætning
for at vurdere muligheden for at nærme sig generelle danske
normer. Hvad nu hvis en eller flere af de tilflyttede kulturer slet
ikke har ligestilling som kerneværdi? Fx fundamentalistisk islam.
Herboende børn og unge påvirkes i muslimske familier
med holdninger der spænder fra fundamentalistisk islam til humanisme.
Hver familie vælger selvfølgelig et værdisæt
at opdrage deres sønner og døtre efter. Fordi forskerne
ikke har undersøgt det, ved vi ikke, hvor mange nydanskere
der bliver opdraget med indstillingen ”ingenting over eller
ved siden af islam”, men et kvalificeret gæt lyder på
halvdelen af den gruppe, hvor forældrene betragter sig selv
som muslimer. Hvad er det så disse 2. generations unge muslimer
er oppe mod, når vi taler kønsligestilling?
Skel og grænser er strukturerende elementer i islam. Køn,
alder og tillagt status spiller større roller end egentlige
individuelle handlinger og tankerne bag. Det giver sig udslag i stærk
social kategorisering og hierarkisering, hvor fx rettroende contra
vantro; tilladt contra forbudt sex; jomfruer contra urene piger nok
er de mest kendte elementer.
Forholdet mellem kønnene defineres
i islam udfra antagelser om menneskets natur og dets udfoldelse i
sociale sammenhænge. Kønslighed forstået som lige
adgang, lige behandling eller et ideal om at opnå samme mål
er en modsætning til islams forståelse af lige rettigheder
som tillempet og modificeret hvert køns ansvar og pligter.
Kønnene anses for at være medfødt forskellige
på den måde at manden lever efter fornuften og kvinden
efter følelserne, ligesom kønnene også fungerer
forskelligt intellektuelt og temperamentsmæssigt. Opdragelsen
foregår snarere som styring og disciplinering end som en vejledning
med træning i at tage selvstændig stilling. I opdragelsen
lægges vægt på mod og vitalitet hos mænd samt
føjelighed og passivitet hos kvinder. Den folkelige ventil
i denne stramme livsform er ”hysteri” eller ”at
gå amok” som accepteres for begge køn i visse krisesituationer.
Det er formentlig ligeså fremmed
for mange danskere, at den traditionelle muslimske kønsforståelse
også indeholder begreberne ”fitna” som bl.a. er
den furore og det kaos, kvinden skaber i mandens og samfundets (patriarkalsk)
strukturerede orden, når hun begiver sig ind på traditionelt
mandlige områder. I dette fundamentalistiske univers har kvinden
også en særlig seksuel tiltrækningskraft ”quaid
power” som man(d) skal vare sig mod. Bedst er det at tildække
og afsondre hende og på den måde tæmme hendes natur,
næstbedst at give hende en vogter med. Disse forståelser
giver sig udtryk i et særligt ord for den ære, der er
forbundet med kvindens seksuelle adfærd.
Islam er dog ikke en seksualforskrækket ideologi, men rammen
for seksualitetens udfoldelse er ægteskabet og kun der. Hvorfor
det lige er manden der lovligt skal kunne tage fire ægtefæller,
når kvinden efter traditionen er givet de ni tiendedele af seksualiteten,
forklares nok snarere med forsørgelse, end den gave i form
af nydelse Allah har givet mennesket i seksualiteten.
Studerer man islam længe og grundigt nok, vil man opdage, hvor
central en placering seksualiteten har i denne religiøst baserede
teori om samfundets indretning. Belønningen til mænd
der kommer i Paradis er fx friske jomfruer til sex hver dag! Paradis’
belønning er en voldsom kontrast til Koranens forbud mod onani
og den folkelige indstilling, at et ordentligt mandfolk er en der
penetrerer (trænger ind med penis), og så er det mere
underordnet hvad og hvem der penetreres.
Kønnene ses i islam som komplementære.
Tilsammen udgør de en helhed. Ligestilling forstået som
lige adgang, lige behandling eller lige resultat giver derfor ikke
mening
i den traditionelle islamiske forståelse af mand og kvindes
forhold. Parterne er forskellige og skal leve forskelligt samtidig
med at ligeværdigheden betones.
Ukendt for en del muslimer og danskere er dogmet om at ethvert menneske
fødes som muslim! Personen kan imidlertid socialiseres bort
fra den rette vej eller selv vælge afvigelse. Det er et paradox,
at børn i alle aldre anses for at have indsigt i det moralske
i egne handlinger og står til ansvar for dem, samtidig med at
børn først anses for voksne på nogle områder
som ca.12 årige. Alligevel underlægges unge forældres
bestemmelser til de er gift eller selv er blevet forældre.
Mine mange interviews med herfødte
børn og unge med muslimsk baggrund havde til hensigt at vise
”nye” opfattelser og holdninger, som seksualundervisere
i stigende grad møder i deres arbejde. Derfor blev der med
mellemmænds herkomst udtaget unge som i forvejen ikke forventedes
at ligge tæt op til den brede midtergruppe af danske unge i
holdninger til sex. For lærerne er det fremmede og ganske anderledes
jo det sværeste at tackle med respekt i undervisningen og derfor
måtte de skaffes kendskab til det. De interviewede var fx såkaldte
”udstødte piger” og ” religiøse drenge”.
Det vil imidlertid føre for vidt at referere hele undersøgelsens
opbygning og alle fundene, så jeg skal her koncentrere mig om
drengenes kvindesyn.
Selvom drengene tilhørte forskellige
grupperinger var der træk der gik igen flere gange, og der var
holdninger som deltes af næsten alle. Disse udbredte tendenser
refererer jeg herunder.
De interviewede mænd accepterer, påskønner og vedligeholder
uligheden i normer for henholdsvis muslimske mænds og muslimske
kvinders seksuelle adfærd. Uligheden viser sig bl.a. ved at de
over 17 årige interviewede mænd udtaler bred accept af mænds
udenomsægteskabelige forhold, men de accepterer det ikke for kvinder.
Rigtig mange mænd var imod at egne etniske kvinder lod lystprincippet
råde til fx fester, og de ville ”sladre” eller sende
pigerne hjem, hvis de foretog sig hvad mange drenge gør med danske
piger til fester. Mænd med seksuel erfaring ønsker alligevel
selv en jomfru, når de gifter sig. Der var udbredt accept af mænds
ejendomsret til en kvindes seksualitet, og mænd accepterer jalousi
eller vrede, når ”ophavsmanden” føler sig krænket.
At have tillid til eller stole på kvinder er sjældent.
Mænd lever i langt mindre grad end kvinder et hemmeligt dobbeltliv.
Når de gør det, foregår det både for at få
”dansk frihed” og for at imødekomme lystprincipper,
der ligger udover ”dansk frihed”. Det vil sige at de fx
kører flere forhold samtidig eller anvender romantiske løgne
for at opnå seksuelle ydelser fra kvinder, de ikke vil være
kæreste med.
Drenge under 17 år oplever
generelt ”tørklædepiger” som næsten aseksuelle.
Hvorimod mange over mænd 17 år forestiller sig at jævnaldrende
muslimske kvinder har mere lyst end de selv, som de dog undertrykker.
De forestiller sig endvidere at kvinders undertrykte lyst ”koger
over”, når der gives adgang til legitim kønslig udfoldelse,
altså i ægteskabet. En del mænd ser frem til at blive
involveret med en brud med ”seksuelt overtryk”.
Drengenes fortælling om deres oplevelse af danske piger er meget
varierende. Jeg mødte stort set ikke den despekt som pressen
det sidste halve år har refereret som særdeles udbredt.
Danske piger og muslimske piger oplevedes af nogle få som forskellige
i væsen, af de fleste blot som forskellige i forvaltningen af
seksualiteten. Drenge nærede enten frygt for muslimske pigers
fædre og brødre eller følte en respekt, der gjorde
at seksuelle forhold til danske piger ansås for at være
et mere tilgængeligt mål.
Jeg mener ikke nogen er tjent med at
lade som om forskellige etniske minoriteter ligner hinanden på
det seksuelle område. Vi møder på kønsområdet
stærke kulturelt baserede holdninger og reaktioner, fordi det
er en særlig opfattelse af virkeligheden der står på
spil.
Retur
til artikeloversigt om adfærd, norm og kriminalitet