Fuck-sprogets importprodukter
Af Kirsten Damgaard og Torben Hansen,
2004
Da to tyrkiske fætre for nylig blev idømt
fængselsstraffe for mord på åben gade, overfusede
de anklageren med betegnelserne "pædofile so" og "luderland".
Disse sprogblomster er ægte integration
af lurmærket dansk underklassejargon og muslimske skældsord
af mere eksotisk oprindelse. Dette rå og seksualiserede sprog
florerer i ungdomskulturen og sårer mange - især kvinder.
En inspirationskilde er rap-musikken fra ghettokulturen
i USA. Her brøles eller skriges der ofte om "rape",
og i det hele taget er sproget fyldt med skældsord som "motherfucker"
og "son of a bitch". Disse udtryk er omskrivninger eller direkte
oversættelser af mexicanske forbandelser. "Chinga tu madre"
og "hijo de puta" betyder henholdsvis "voldtag din mor"
og "søn af en luder". Spansk er hovedsproget i Mexico,
fordi området blev koloniseret af spanierne i 1500-tallet.
Tidligere var muslimske arabere trængt op
i Europa, hvor de underlagde sig det meste af Spanien politisk og kulturelt.
Islam blev ganske vist nedkæmpet og i 1492 definitivt fordrevet
fra den Iberiske Halvø. Men tusinder af arabiske ord - både
høviske og vulgære - overlevede i spaniernes og portugisernes
sprog og mentalitet. Selv under den spanske borgerkrig (1936-1939) var
den mest fornærmende tiltale ikke af politisk, men seksuel art,
og "maricones malditos" - "forbandede bøsser!"
- udtrykte den kraftigste fordømmelse af fjenden.
Vi ser altså her hvorledes menneskesyn og
det tilhørende vokabularium er vandret fra den arabiske verden
over Spanien til Mexico og videre til USA og via efterligning af amerikansk
ghettokultur kommer til udfoldelse i danske byer.
Andre seksualiserede ukvemsord kommer direkte
fra Tyrkiet, Libanon og Pakistan. Den såkaldte kulturberigelse
fra muslimsk kædetilvandring har tilført hverdagssproget
en righoldig variation af nedværdigende tiltaleformer.
Her er nogle eksempler på en stil, der anvendes
af de såkaldt "tosprogede" - læs: muslimske -
børn og unge i skoler og på gaden: "gå hjem
og pat lort af et æsels røvhul", "jeg knepper
dig, din dansker-røv" (sagt af en kvinde til en kvinde),
"din pik er tynd som en blyant" ,"jeg kan se din kones
kusse [ hun er en hore ]" og "du sutter pik på dit barnebarn".
I hver anden sætning lyder det "luder"
eller "bøsserøv" - som i bebrejdelsen: "du
er ikke ven med Allah, bøsserøv!" Det er nedladende
at associere en mand med noget kvindeligt. En mand, der kaldes "bøsse"
af unge muslimer, anses for at kunne tvinges til at opføre sig
kvindagtigt og ikke selv have kontrol over sin krops seksuelle ydelser.
Derfor er han foragtelig.
I Mellemøsten er voldtægt et våben,
også i mænds kamp mod hinanden. Vi så det for nylig
i Danmark, hvor en tyrkisk ung mand blev voldtaget i konfrontation med
to modstandere. Den ene af dem anklagede den unge for at stå i
et seksuelt forhold til hans kone. Derfor skulle den anklagede have
knægtet sin manddom både fysisk og psykisk ved at blive
penetreret. Samme praksis kendes i fængsler verden over.
Så når politiet konfronteres med den
slags macho-forhånelser, afleveret af "tosprogede" drenge,
som selv kræver "respekt" i tide og utide, er der altså
ikke tale om foragt for den selvvalgte bøsse. Disse unge muslimer
ved godt, at betjentene, skolelærerne, parkeringsvagterne og hvem
de nu ellers råber "bøsse" efter har (dejlige)
seksuelle forhold til kvinder, hvilket de i øvrigt er misundelige
over. Når drengene siger grimme ting om en mands kone eller søster,
krænker de hans ære ved at give udtryk for, at han ikke
har styr over kvinderne, hvilket han jo burde have.
De "tosprogede" drenge og unge mænd
opererer sjældent med ligestilling, men hævder mænds
dominans over kvinder. Enhver med erfaring fra tilvandrede kulturer
ved imidlertid, at disse importvarer ikke kommer fra dannede og oplyste
muslimer. Det er heller ikke den gruppe, der holder den danske integrationsindustri
beskæftiget.
Retur
til artikeloversigt om kultursammenstød